Leoniderne er første bog i en større serie kaldet Spektrum, der blander fantasy og science fiction på smukkeste vis. Jeg har faktisk læst Leoniderne 3 gange. Første gang var i 2014 eller 2015, anden gang i 2016 inden Bogforum, hvor jeg mødte forfatteren for anden gang, og tredje gang var i år for blot et par uger siden, da bind 3 Ursiderne udkommer d. 16 september og jeg derfor gerne vil have de forgående bøger i frisk erindring, før jeg læser den nye bog.
I Leoniderne er det den 15-årige Emilie, der er fortælleren/hovedpersonen, og hun har en kærlig og til tider akavet personlighed. Hun er lidt af en drømmer, der elsker at tegne og hænge ud med bedstevennerne, de to brødre Alban og Linus. Derudover møder vi også Adriana, klassens stræber, hvor alt helst skal være perfekt, og de nytilflyttede tvillinger Noah og Pi. De er simpelthen en herlig flok, der alle er meget forskellige fra hinanden, men som bliver tvunget til at tilbringe tid sammen på grund af forskellige omstændigheder. Jeg kunne rigtig godt lide at hver af de seks hovedkarakterer var så godt beskrevet og som på hver deres måde er helt unikke. Man kom selvfølelig mest under huden på Emilie i denne bog, men de andre blev også rigtig godt præsenteret og virkelig levende beskrevet, og jeg har da også mine favoritter, som jeg håber enten bliver hovedpersoner i nogle af de andre bøger eller at jeg i det mindste får noget mere at vide om dem. Noah var ikke en af mine favoritter i bogen, mest på grund af hans opførelse og attitude mod de andre, men når det er sagt så håber jeg på at hans fortællingen bliver fortalt engang, fordi jeg vil virkelig gerne vide noget mere om hans bevæggrunde. Alban var en af mine favoritter, så hans historie krydser jeg også fingre for at vi får fortalt engang.
Nanna Foss er en eminent historiefortæller, der lader historien udspiller sig i sit eget tempo uden at det hverken føles langsomt eller forhastet. Og som jeg nævnte før, er der gjort rigtig meget ud af karakterne, men der er bestemt også gjort meget ud af at beskrive hvordan tidsrejserne virker set fra vores hovedkarakterers synsvinkel. Og der er virkeligt gjort meget ud af at gøre tidsrejserne troværdige og der er ikke foretaget nogen nemme smutveje. Jeg vil ikke fortælle så meget om hvordan de virker, for det synes jeg man selv skal finde ud af ved at læse Leoniderne. Men jeg kan sige, at jeg elskede meteorsværmene og kompasset og hele spektrumideen. Og så har Foss også lagt små hints her og der ud i løbet af historien (eksempelvis hvem hovedpersonen bliver i Ursiderne).
Foruden evnen til at rejse i tiden udvikler de 6 hovedpersoner også nogle andre overnaturlige evner. Og der må jeg sige at Nanna Foss igen har været meget udspekuleret. Jeg vil ikke fortælle, hvad de forskellige evner andet end det ikke er alle karakterne der udtalt begejstret for deres nye evner. Men jeg kan afsløre at de udløser nogle ret specielle oplevelser for vores hovedpersoner. Og jeg er sikker på at evnerne kommer til at spille en endnu større rolle i de efterfølgende bøger.
Der er en legende lethed over Foss' sprog. Leoniderne er utrolig velskrevet og sprudler med så meget fortællerglæde at man bliver revet med fra første kapitel. Og så er den simpelthen ikke til at lægge fra sig igen.
Jeg kan kun anbefale den til alle der elsker dansk fantasy/science fiction.
4/5 stjerner
Titel: Leoniderne
Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum #1
Sprog: dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 14. oktober 2014
ISBN: 9788758813707
Sideantal: 541
Ingen kommentarer:
Send en kommentar