Geminiderne er anden bog i Spektrum serien, som er planlagt til at blive 9 bøger lang, så vidt jeg ved. Min anmeldelse af Leoniderne kan læses her. Ligesom med Leoniderne har jeg læst Geminiderne mere end én gang - i dette tilfælde to gange.
Jeg vil prøve at anmelde Geminiderne på en lidt anden måde og give nogle gode grunde til, hvorfor jeg synes, at du skal læse den. So here goes:
6 gode grunde til at læse Geminiderne
#1. Pi
Da jeg startede på Geminiderne første gang var jeg lidt nervøs, da hovedpersonen/fortælleren skulle skifte fra Emilie til Pi. Der gik mange tanker igennem mit hoved, for jeg har både prøvet hvor skiftet gik meget godt og hvor det gik knap så godt, fordi jeg i sidste tilfælde aldrig rigtig fik føling med den nye hovedperson. Men Pi gjorde alle mine bange anelser til skamme. Hun er en fantastisk hovedperson, der adskiller sig meget fra Emilie, og som bare er helt sin egen.
Pi har sine problemer at slås med. For foruden hele tidsrejseeventyret og alle de hemmeligheder og uløste mysterier der omgiver det, som hun deler med de andre, har hun også store problemer med hendes evner. Hun er nemlig pigen med ild i, og som ved flere uheld kommer til at sætte ild til mange ting, når hun bliver bange eller vred. Så hun kæmper med at få kontrol over evnen. Og så er der den oplevelse i Australien, som stadig plager hende og som ridder hende som en mare om natten. Vi får drypvis mere og mere at vide om hvad der egentlig er sket, men det sker langsomt, og man når at danne rimelig skræmmende billeder undervejs.
Nanna Foss har gjort meget ud at gøre hendes karakterer troværdige, og jeg elsker at finde ud af hvad deres interesser og hobbyer er. Emilie var blandt andet god til at tegne og skabe små drømmeverdener ud af hendes tegninger, Alban er blandt god til at kende forskellige tekstiltyper fra hinanden, og Pi har en stor interesse for musik, især Beatles. Det kan være mindre eller større ting der springer en i øjnene, når man læser bogen, men jeg elsker at der er kælet for så mange detaljer som der er.
#2. Pi og Noahs forhold
Noah har lige fra starten været en karakter som jeg ikke rigtig vidste om jeg kunne lide, og det ved jeg stadig ikke om jeg kan. Men gennem Pi fik jeg et bedre indblik i deres "dagligdag" og ikke mindst deres forhold til hinanden. Det hele ses jo igennem Pi, og jeg følger med hendes frustrationer over hendes mildest talt meget impulsive og til tider uansvarlige bror. Jeg håber stadig på at vi på et tidspunkt får Noahs synsvinkel, for selvom han det meste af tiden kan være rimelig irriterende får vi også indblik i nogle af hans andre sider. Og det er en helt anden Noah, der kommer til udtryk der. Og så vil jeg bare gerne lære mere om ham. (Det samme gælder for øvrigt om Alban, som jeg synes er en helt fantastisk karakter).
#3. Tidsrejser og paradokser
Der er endnu flere paradokser i Geminiderne, og jeg elsker det! Samtidig kommer vi ud i mange teorier om hvis man kan ændre i sin fortid, hvad sker der så med ens nutid og fremtid. Det er især Linus der rollen med at være den, der forsøger at forklare de mulige konsekvenser det har at ændre fortiden (hvis de da overhovedet kan), og jeg finder de samtaler meget interessante. Blandt andet fordi jeg har læst andre romaner og noveller, der beskæftige sig med samme emne. Især kom jeg under læsningen til at tænke på novellen A Sound of Thunder af Ray Bradbury, som foruden at være en af mine favoritnoveller også viser hvor galt det kan gå, hvis man uforvarende kommer til at træde på en sommerfugl og dermed ændre ens nutid/fremtid (hvis du ikke har læst novellen vil jeg helt bestemt anbefale det). Kaosteorien bliver også flere gange nævnt, og jeg finder det meget sjovt at Noah er ved at spat af sommerfugle til sidst. Men som sagt, der sker flere tidsrejser (yeah!), og der kommer flere teorier, forklaringsmuligheder og små og store AHA-oplevelser, der noget mere af plottet falder på plads (dobbelt yeah!).
#4. Nye personer til persongalleriet
Vi møder blandt andet Pi og Noahs mor. Og hun er lidt af et kunststykke. Jeg vil ikke sige så meget om hende, for hun skal opleves ved selvsyn, men nogle af de scener og kommentarer hun kommer med vil jeg bare sige er til tider tåkrummende pinlige.
Pi og vennerne møder også en anden gruppe tidsrejsende, og det skaber nogle spændinger imellem de to gruppe, da ingen af dem ved hvad der foregår og hvem de kan stole på. En af de nye tidsrejsende er Will, som Pi bliver forelsket i. Og jeg kan rigtig godt lide at se deres forelskelse vokse. Der er mere kærlighed i Geminiderne end i Leoniderne, og det havde jeg faktisk ikke noget imod, fordi det ikke føltes som insta-love, og venskaberne var stadig i højt fokus, selv om de til tider kom under pres.
"Jeg vil ikke tænke på ham. Jeg VIL ikke! Hvornår fatter min hjerne at det er dømt til at mislykkes? Ham og mig. Det går bare ikke.
Punkt 1: Jeg er livsfarlig.
Punkt 2: Vi er fra forskellige tider. Helt bogstaveligt.
Punkt 3: Fik jeg nævnt at jeg er livsfarlig?"
#5, Skrivestilen
Jeg har været inde på Nanna Foss' skrivestil før, men jeg bliver simpelthen nødt til at nævne den igen, for den er halvdelen af fornøjelsen ved at læse denne serie. Geminiderne er utroligt velskrevet, og Pi har virkelig en stemme der vil noget. Sproget er smukt, og dialogen er en fryd at læse og den rammer lige i skabet. Tempoet er højere i denne bog, og der sker mange ting, men Nanna styrer en sikkert igennem det hele, og giver en noget at tænke over, mens siderne vender sig selv i stadig større hast.
#6. Cliffhanger
Den var bare decideret ond, Nanna ;)
Det var 6 grunde til, at jeg synes man skal læse Geminderne, hvis man ikke allerede har gjort, eller så kan gøre som mig og genlæse den igen. Der er mange flere end blot 6 grunde til at læse Geminiderne, blandt andet at det bare er en virkelig fængende og god bog.
Hvis jeg havde et tidskompas, kunne jeg helt sikkert finde på at rejse tilbage i tiden og læse disse bøger igen for første gang. (Det er der faktisk mange bøger jeg godt kunne tænke mig at gøre det ved). Men indtil det sker, må jeg væbne mig med tålmodig på at Ursiderne udkommer. Kan det være den 16. september snart, så jeg kan få lov til at læse videre? (Det var så den tålmodighed).
4,5-5/5 stjerner
Titel: Geminiderne
Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum #2
Sprog: dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 7. november 2015
ISBN: 9788758816302
Sideantal: 656
Ingen kommentarer:
Send en kommentar