Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 18. august 2017

Nye bøger #24


Så har jeg igen fået samlet en pæn stak bøger sammen. Og jeg har fået en Occamy, og den er virkelig smuk! Men nu tilbage til bøgerne. Fire af dem har jeg allerede læst, og jeg håber jeg snart få læst nogle af de andre, især Schwabs bøger som jeg har hørt så meget om.


Puffin Books har for nyligt udgivet en ny meget smuk serie af børneklassikere. Den kaldes V & A Collector's Edition, og de er simpelthen så gennemførte med guldskrift og de fineste forsider med mange detaljer og klare farver. Der er fem titler i serien og de er: Louisa May Alcotts Little Women, L. M. Montgomerys Anne of Green Gables, Frances Hodgson Burnetts The Secret Garden, Kenneth Grahame: The Wind in the Willows og Lewis Carrolls Alice's Adventures in Wonderland.


Jeg har længe gerne villet læse nogle af Robin Hobbs bøger, men de hører ikke rigtig til de mindste af slagsen, så det har altid afholdt mig lidt. Men nu har jeg købt den først trilogi og vil inden for længe give mig i kast med dem. De handler om Fitz, der vist ikke har haft et nemt liv og som nu skal i lære som snigmorder for kongen. Spændende lyder det i hvert fald. The Farseer Trilogy består af Assassin's Apprentice, Royal Assassin og Assassin's Quest.


Så er vi kommet til en forfatter som står virkelig højt på min to read liste, nemlig Victoria Schwab eller V. E. Schwab, som hun også går under. Jeg har købt tre af hendes bøger, hvoraf en så vidt jeg ved er en standalone (der er vist en novelle tilknyttet), Vicious og en duologi bestående af This Savage Song og Our Dark Duet.


Af de tre sidste bøger har jeg læst to af dem, nemlig Billedrengen af M. G. Leonard som var helt vild sjov og fuld af biller, og Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel som var en fantasy graphic novel, som jeg gerne vil genlæse snart, for det var en meget interessant historie, som skal læses mere end en gang. Den sidste bog er It Ends With Us af Colleen Hoover, der har fået stor rus, men som jeg endnu ikke har fået læst.


Har I købt nogle spændende bøger på det sidste?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar