"Devon har overtaget Zantora med en hær af dødsbørn. Han vil bygge en ny verden, hvor dødsbørnene kan leve i fred med de andre borgere, men hans metoder er alt andet end fredelige. Devon bruger Davie som dobbeltgænger, og Davie må træffe nogle svære beslutninger i sit forsøg på at redde byen og sig selv..."
Davie er fange hos dødsbørnene, hvor han er tvunget til at agere dobbeltgænger for sin fætter Devon. Dødsbørnene holder Zantora i et fast greb, men oprøret ulmer i krogene. Devon kommer på sporet af et gammelt savn, Gravslægten, som måske kan bruges til at overvinde dødsbørnene. Men Devon må gå meget grueligt igennem for at befri sig selv og sin by.
Selvom denne bog ikke er lige så lang som sin forgænger, lider den lidt af de samme problemer. Nemlig en form for stilstand. Der går nemlig et godt stykke tid, før Davie kommer fri af dødsbørnenes fangeskab. Og jeg føler stadig at hvis der var blevet skåret lidt mere af, kunne den overordnede historie have stået en anelse skarpere, og serien kunne have været en trilogi i stedet for.
Når det nu er sagt synes jeg stadig, af det er en fin og underholdende serie.
Gravslægt er nok den mest dystre bog i serien, især når det kommer til dødsfald samt de tab og prøvelser Davie går igennem. Der er ikke mange lyspunkter, hverken for Davie eller dødsbørnene, og det er nok dødsbørnenes skæbne, der ramt mig mest. Den er barsk og håbløs.
Ligesom i de andre bøger er tempoet højt, og det er let at lade sig rive med af den spændende handlingen. Sproget er trods den mørke stemning let, og serien er alt i alt meget velskrevet.
Jeg vil anbefale Skeletter i skabet til alle børn og unge, der kan lide en fængende fantasyfortælling.
3,5/5 stjerner
Titel: Gravslægt
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Skeletter i skabet #4
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Facet
Udgivet: 2020 (denne udgave) // oprindelig udgivet 11. marts 2013
ISBN: 9788792879165
Sideantal: 352
Ingen kommentarer:
Send en kommentar