Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 2. december 2022

November 2022



Den første weekend af november var jeg på Bogforum, og det var en fed og hyggelig oplevelse. Jeg har skrevet et samlet blogindlæg, som kan læses her.
Jeg var også i teateret for at se stykket Når mørket falder på, som handlede om to true crime sager, og det var meget bevægende og ramte mig rigtig hårdt. Det var virkelig godt.
Ellers stod min november på arbejde og familiehygge. Jeg synes måneden er gået en kende hurtigt, så jeg håber lidt, jeg kan sættet tempoet ned.
_________

Min læsning i november var lidt mere sporadisk end sidste måned. Jeg følte måske ikke rigtig, at jeg havde overskud til at virkelig at koncentrere mig, så det blev til fortrinsvis korte bøger (dog med et par enkle lange imellem), som påvirkede hvor mange sider jeg fik læst. 

Jeg læste 18 bøger, hvoraf 2 blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 3.927 sider.

Den korteste bog jeg læste var Sol over indre by og historien om en ilder på 40 sider, mens den længste var A Storm of Swords på hele 1.179 sider (!).

De falske liv var den bedste læseoplevelse i november skarpt forfulgt af Kun Liam, Efter Sandra og A Storm of SwordsSol over indre by og historien om en ilder var en rigtig fin billedbog, mens Tiden er en mor var en smuk digtsamling, som jeg gerne vil genlæse igen på et senere tidspunkt og gerne på engelsk.

Lige er ikke det samme som ens var virkelig ikke en bog for mig. Det bliver et stort nej tak herfra.
Jeg synes den første halvdel af Afstanden mellem dig og mig var klart den stærkeste, men derefter mistede jeg desværre interessen, hvilket var træls.


Anmeldelser i november:
_________

Jeg har op til flere planer i løbet af december, så jeg ved faktisk ikke, hvor meget jeg når at få læst. Men jeg ønsker ikke presse mig selv ved at skulle x antal bøger inden året slutter. Så derfor vil jeg forsøge at tage det lidt mere stille og roligt, og være glad for det jeg nu får læst.
Jeg glæder mig også til at julehygge med familie, kollegaer og venner, og bare nyde det hele.


Læste bøger:
Ocean Vuong: Tiden er en mor
Eva Munk: Efter Sandra (anmeldereksemplar)
Eva Munk: Mere end ord (anmeldereksemplar)
Eva Munk: Kun Liam (anmeldereksemplar)
Sabine Lemire & Rasmus Bregnhøi: Mira #bumser #baby #briller (Mira #6)
Dennis Jürgensen: Mand uden ansigt (Teit og Lehmann #1) (lydbog)
Sophie Souid & Emilia Rubæk Holm: Sol over indre by og historien om en ilder (Sol over indre by) (anmeldereksemplar)
Boris Hansen: De falske liv (Tavse Verdener #2)
John Kenn Mortensen: Natteræd
Ulrika Louisa Bjerregaard: Hjerteslag (Episode 1, sæson 1 i Hjertehistorier)
Laetitia Duveau: Kvinde - elsk dig selv
Nicole Boyle Rødtnes & Salina Schjødt Larsen: Jul i den magiske luftballon
Ulrika Louisa Bjerregaard: Hjertekys (Episode 2, sæson 1 i Hjertehistorier)
Birgitte Baadegaard: Lige er ikke det samme som ens
Ulrika Louisa Bjerregaard: Hjertehåb (Episode 3, sæson 1 i Hjertehistorier)
Ulrika Louisa Bjerregaard: Hjertevarm (Episode 4, sæson 1 i Hjertehistorier)
Caroline Ørsum: Afstanden mellem dig og mig
George R.R. Martin: A Storm of Swords (A Song of Ice and Fire #3) (lydbog)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar