"Hvis der er noget, Cooper ikke kan fordrage, så er det de stenrige, superforkælede, rosésippende, respektløse studerende fra Garnet College, som ødelægger stemningen i den ellers så idylliske kystby Avalon Bay. Da rigmandsdrengen Preston i en brandert får Cooper fyret, er det dråben, der får bægeret til at flyde over. Nogen må give de her mennesker en lærestreg, og Cooper øjner sin chance, da han spotter Prestons kønne kæreste, Mackenzie.
Mackenzie ved godt, hvad folk tænker, når de møder hende: ”sikke en fornuftig pæn pige”. Hvad de ikke kan se er, at det er benhårdt altid at gøre det rigtige, altid opføre sig ordentligt og altid sætte andres behov først. Mackenzie er faktisk dødtræt af det. Og måske er det grunden til, at hun er glad for at støde ind i den bramfri Cooper igen og igen. Cooper får nogle helt nye, eller måske undertrykte, sider frem i Mackenzie, og hvis hun ikke tager meget fejl, udfordrer hun også et par af hans ellers så indgroede fordomme. Men selvom deres spirende venskab føles som det mest ægte i hendes liv, og hans vennegruppe er noget af det tætteste, Mackenzie er kommet på at have en rigtig familie, kan hun ikke slippe følelsen af, at Cooper skjuler noget for hende..."
Jeg er rigtig glad for forfatterens Off-Campus serie, som jeg læste med stor fornøjelse for nogle år siden. Derfor havde jeg også visse forventninger til Pæn pige problemet, men den sad desværre ikke helt i skabet for mig.
Bad boy'en Cooper bliver fyret efter han har givet Preston, en arrogant rigmandssøn, en velfortjent overhaling. Sammen med sin vennegruppe sværger Cooper hævn over Preston, og målet er Prestons kæreste Mackenzie, som han skal forføre. Det ender selvfølgelige med at Cooper bliver forelsket i Mackenzie, da hjertet ikke sådan er at styre.
Min første og nok største problem er Cooper, for han er virkelig en nar. Han er flere gange yderst nedladende overfor Mackenzie. Han bliver ved med at omtale hende som klon (hvad de kalder de rige, fordi de åbenbart alle ligner hinanden), og han opfører sig også flere gange som en røv. Han har også mulighed for at fortælle Mackenzie sandheden, hun spørger ham direkte, men han bliver ved med at lyve. Han har generelt en problematisk personlighed, som jeg ikke rigtig kan se i en romantisk historie uden at det bliver giftigt.
Mackenzie kunne jeg til gengæld rigtig godt lide. Hun er arbejdsom, smart og målrettet. Hun har nogle forældre, som ikke vil acceptere hende for den hun er, og det vil Preston som sådan heller ikke. De har et fastgroet billede af hende, som hun forsøger at bryde ud af. Hendes udvikling igennem bogen var interessant at følge (det havde været rart, hvis Cooper havde gået igennem én også), og hun var den mest spændende af de to hovedpersoner.
Jeg var også rart vild med hendes roommate, Bonnie. Hun var et festfyrværkeri, og jeg håber, at hun kommer til at få en større rolle i de næste bøger.
Coopers venner gav jeg ikke rigtig meget for, for de var ikke særlige sympatiske og nogle af dem var lige så giftige som ham.
Det tog mig, hvad der føles som evigheder, at læse Pæn pige problemet færdig. Jeg synes den var lidt for lang til tider, og det kunne have klædt den, hvis den var skåret lidt mere ind til benet. Samtidig havde den også det sprog, humor og glimt i øjet, som jeg forbinder med Elle Kennedys forfatterskab.
Jeg er ambivalent, når det kommer til Pæn pige problemet. Den er bestemt ikke blandt mine favoritter, men jeg har stadig lyst til at læse videre i serien, især fordi jeg har hørt at 2'eren skulle være bedre. Og skulle den også skuffe (hvilket jeg håber, den ikke gør), må jeg genlæse Off-Campus serien.
2,5-3/5 stjerner
Titel: Pæn pige problemet // Originaltitel: The Good Girl Complex
Forfatter: Elle Kennedy
Serie: Avalon Bay #1
Originalsprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Flamingo
Udgivet: 17. november 2022 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. februar 2022
ISBN: 9788702378283
Sideantal: 489
Ingen kommentarer:
Send en kommentar