Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 25. maj 2023

Dødeklokken af Synne Kristine Eriksen

"Evig skumring. En hær på march. Træer, der hvisker om død.
Klokkemageren Myrhat er bange. Bange for tusmørket, der ikke giver slip. Bange for skyggerne, der jager hende. Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke."



[Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget]

Dødeklokken er tredje og sidste bog i trilogien om De Tre Tyste, og der er rigtig meget på spil for Sigurd og Myrhat. 
Efter Sigurd ringede med Elaras klokke er han sunket hen i en form for koma. Nu er gode råd dyre for kan Myrhat, Oresme og Stærkodder finde en måde at vække ham på igen før det er for sent? Styrbjørn og Grå er rejse mod Jærvsborg for at advare menneskene mod Moretus og hans skyggehær, men vil de tro dem. Og så er Sigurds lillesøster, Svanhild, stadig savnet. 

Dødeklokken er en virkelig god afslutning på Sigurd og Myrhats rejse. Den er medrivende, og der er sker noget hele tiden, så man sidder nærmest limet til siderne. Forfatteren har kastet mange bolde i luften, griber dem alle på smukkeste vis igen, og får derved vævet en solid slutning på en helt igennem fantastisk fantasy trilogi. 

Universet er originalt og kreativt, og karakterne er meget troværdige og interessante. Man føler virkelig med Sigurd og Myrhat, som man kommer dybt ind under huden på. Romanen er velskrevet, og sproget er fængende og billedskabende. Den er dyster, tankevækkende og gribende.
Er du fantasyfan, må du endelig ikke snyde dig selv for denne perle af en trilogi. Det er underholdning, drama og fantasy på højt niveau.  


4/5 stjerner

Titel: Dødeklokken
Forfatter: Synne Kristine Eriksen
Serie: De Tre Tyste #3
Sprog: dansk
Forlag: Turbine
Udgivet: 2019
ISBN: 
Sideantal: 347

Ingen kommentarer:

Send en kommentar