Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 22. august 2023

Haunting Adeline af H.D. Carlton

"The Manipulator.
I can manipulate the emotions of anyone who lets me. I will make you hurt, make you cry, make you laugh and sigh. But my words don't affect him. Especially not when I plead for him to leave. He's always there, watching and waiting. And I can never look away. Not when I want him to come closer.

The Shadow.
I didn't mean to fall in love. But now that I have, I can't stay away. I'm mesmerized by her smile, by her eyes, and the way she moves. The way she undresses... I'll keep watching and waiting. Until I can make her mine. And once she is, I'll never let her go. Not even when she begs me to."


Normalt starter jeg mine anmeldelser med et resume af handlingen, men Haunting Adeline har ikke rigtig et plot, i hvert fald ikke et jeg lige kunne finde. Der sker ting og sager, jovist, men det fremstår rodet og usammenhængende. Jeg fandt derfor bogen virkelig langtrukken og kedelig. Den ene ting, som jeg rent faktisk fandt en smule interessant, blev der brugt mindre end to kapitler på, for aldrig at blive nævnt igen. Og jeg brød mig heller ikke helt om den retning, som det endte med at tage.

Adeline er forfatter og stor horrorfan. Hun er flyttet ind i hendes bedstemors gamle hus, hvor hun finder hendes oldemors gamle dagbøger. Hendes oldemor blev myrdet for flere år siden, og dagbøgerne viser at hun havde en stalker, som hun indledte et forhold til.
Zade er en hacker, der infiltrerer pædofilringe og sex traffickingringe, hvor han befrier de uskyldige og straffe de onde, typiske ved at torturer og myrde dem.
Han ser Adeline og beslutter sig for at hun skal være hans. Han begynder derfor at stalke hende, bryde ind i hendes hus og er generel meget truende og dominerende. Han dræber blandt andet en mand, og skærer hænderne af ham, som han efterlader foran Addies hus. 
Karakterne er overfladiske og har ingen personlighed. De har ting, der skal gøre det ud for en personlighed, men når det kommer til stykket er der ingen dybde i dem. De er så flade i det. Jeg brød mig ikke om nogen af dem, især Zade. Jeg endte med at være fuldstændig ligeglad med, hvad der skete med dem, og når der heller ikke var særlig meget plot, så lå min interesse på en meget lille sted.

Hauting Adeline er dark romance, og ja der er en hel masse "sex"scencer, og grunden til at sex står i anførselstegn er, at Zade voldtager Adeline ved flere lejligheder. Det er voldtægt, det han gør ved hende, for hun giver ikke sit samtykke. Og det kan godt være at hun til senere hen gerne vil have det, men det ændrer ikke på, at det stadig er voldtægt til at begynde med. Han er en voldtægtsforbryder, og jeg kan ikke se ud over ironien i, at han er så opsat for at befri børn og kvinder fra at blive voldtaget og at straffe voldtægtsforbrydere, men han har ingen problemer med selv at voldtage. Jeg synes, at Zade var en helt igennem forfærdelig og usympatisk karakter, så "romance" delen fungerede slet ikke for mig.

Skrivestilen er slet ikke min kop te. Jeg synes ikke den er særlig godt skrevet. Der er for meget tell i stedet for show, hvilket jeg finder kedelig. Sexscenerne er meget gentagende, da forfatteren bruger de samme vendinger igen og igen i stedet for at variere sproget lidt. Jeg talte på et tidspunkt hvor mange gange ordene pussy og fuck(ing) blev brugt i et kapitel, og det var virkelig mange gange. Jeg tror kun jeg så cunt blive brugt 3-4 gange i løbet af hele bogen. Det var i hvert fald ikke særlig meget i forhold til pussy.
Karakternes indre monologer blev også trættende rimelig hurtig, og her var der også mange gentagelser, og kluntede sætningsopbygninger. 

Jeg har læst mange dark og twistede bøger, men den her var ikke min kinda dark. Jeg tvang mig igennem den, for at se om den ville blive bedre, men det blev den aldrig.


1/5 stjerne

Titel: Haunting Adeline
Forfatter: H.D. Carlton
Serie: Cat and Mouse Duet #1
Sprog: engelsk
Forlag: -
Udgivet: 13. august 2021
ISBN: 9798454848842
Sideantal: 607

Ingen kommentarer:

Send en kommentar