Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 7. marts 2024

Nye bøger #101 - tilføjelser i januar og februar


Jeg har slået bookhaul for januar og februar sammen, da jeg i januar fik 1 bog, mens jeg i februar fik/købte 15 bøger. Januar var min fødselsdagsmåned, så de fleste af bøgerne er fødselsdagsgaver fra mine forældre, kollegaer og mig selv. Lad os starte med fødselsdagsgaverne.


House of Flame and Shadow af Sarah J. Maas er nok en af de allermest ventede bøger i år. Jeg er i hvert fald superspændt, men skal lige have genlæst den første bog og læst den anden før jeg kaster mig over den.
Jeg er stor Little Mix fan så jeg glæder mig rigtig meget til pigerne kommer med deres soloudgivelser, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse Leigh-Annes Believe.
En anden meget hypet bog er Det lysende hjerte af Boris Hansen, som jeg allerede har læst. Den er rigtig god, og nu glæder jeg mig til den sidste bog.


Jeg fik Ken Lius high fantasyserie, som jeg glæder mig rigtig meget til at fordybe mig i. De er nogle murstensromaner, så jeg kommer nok lige til at tage et tilløb til at gå i gang med dem. Men jeg er vild med at forsiderne danner et samlet billede.
Bøgerne er The Grace of Kings, The Wall of Storms, The Veiled Throne samt Speaking Bones.


What Feasts at Night af T. Kingfisher er en anden bog, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse. Jeg har lige genlæst den første bog, så jeg satser på snart at få læst den her.
Mislaid in Parts Halfknown af Seanan McGuire er den nyeste bog i Wayward Children serien. Jeg mangler lige at læse den forgående, før jeg hopper på denne her, men de plejer at være rigtig gode.
Af mine kollegaer fik jeg Heartstopper vol. 5 af Alice Oseman i fødselsdagsgave. Det er den næstsidste historie om Charlie og Nick, og jeg har allerede læst den. Den er virkelig cute, og jeg afventer slutningen i spænding.


Jeg købte også nogle fødselsdagsgaver til mig selv :)
Jeg har endnu ikke læst noget af Ali Hazelwood, men da jeg fandt ud af hun havde skrevet en vampyr/varulv romance, så var jeg nødt til at få fat i Bride.
Thistlefoot af Gennarose Nethercott så jeg anbefalet af en booktuber, som jeg følger, og den lyder rigtig fed og mystisk.
T. Kingfisher er ved at blive en af mine yndlingsforfattere, så jeg glæder mig til at læse Nettle and Bone.


Jeg modtog min første FairyLoot efter en årelang pause på grund af brexit. Bogen var A Fate Inked in Blood af Danielle L. Jensen, som jeg har på min tbr, så det var jo meget heldig.
Fra Illumicrate modtog jeg Voyage of the Damned af Frances White samt The Invocations af Krystal Sutherland, som er fra deres kvartal horrorboks.
Som altid er der kælet for detaljerne, og jeg glæder mig til at læse dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar