Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 18. marts 2024

The Final Book Support Group #1 - tbr


[Indeholder anmeldereksemplarer]

I starten af marts lagde jeg planer for at komme videre i nogle af de mange serier, som jeg er i gang med. Men desværre ramte jeg en ret hård væg hvad angår overskud og energi, som jeg stadig sidder fast i. Det har virkelig påvirket min læsning, hvilket er mega træls. Jeg har læst gode bøger, men slet ikke så meget, som jeg plejer, og jeg ved godt at, det er dumt at det påvirker mig sådan, men det gør det. 

Da jeg i februar så Steph Loves annoncere en ny runde af The Final Book Support Group, som denne gang er et ugelangt readathon, var jeg hooked på at deltage. Det er jeg som sådan stadig, men jeg frygter lidt for min energi, så den skal jeg lige være lidt opmærksom på, og så skal jeg prioritere bøgerne frem for YouTube og Netflix. 

Selve readathonet starter i dag d. 18 marts og slutter på søndag d. 24. marts. Jeg har dog besluttet at udvide readathonet til 2 uger, så jeg også lige får resten af marts samt påsken med. Jeg håber at det kan være med til at kickstarte min læsning igen.

Readathonet går ud på at komme videre i serier, og der er også læseudfordringer, som man kan lave sin tbr efter. Jeg har ikke lavet min tbr efter læseudfordringerne (selvom det var min oprindelige plan), men de indgår alle i serier, som jeg enten er i gang med eller gerne vil starte. Bøgerne jeg har valgt er en blanding af egne bøger, anmeldereksemplarer og biblioteksbøger. Det kunne være så fedt at nå dem alle, men det tør jeg ikke helt tro på endnu. 

Jeg laver en opsamling her på bloggen, som jeg planer, for det tror jeg også kan være med til at kickstarte min læsning (det er i hvert fald erfaringerne fra sidste gang jeg var lidt i en slump). Jeg vil også forsøge at være lidt mere aktiv på insta (det har jeg forsømt).

Jeg krydser fingre for at min læsning kommer til at gå forrygende, og at jeg genvinder min energi igen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar