"Chili og hendes søster Mynte er blevet optaget på Skyggehøj.
Skyggehøj er dog ikke nogen normal kostskole. Det er en skole for folk med trolddomsblod. Mynte har fundet ud af, at hun er elver med kræfter så stærke, at hun kan danse folk til døde.
I mellemtiden åbner Chilis evner op for flere spørgsmål end svar. Det lader ikke til, at hun er elver ligesom sin søster. Men hvad er hun så?"
○ De udvalgte ○
Både Mynte og Chili er blevet optaget på Skyggehøj. Mynte har fundet ud af, at hun er en elver og derved kan dræne andre ved at danse for dem. Chili har endnu ikke fået et label. Hendes kræfter falder ikke rigtig ind i nogle af de bokse for trolddomskræfter, som skolen arbejder med.
Samtidig er den mystiske store slange stadig på fri fod, og Chili har stadig mange spørgsmål om Skyggehøj, som hun ønsker svar på.
De forbandende er en direkte efterfølger til De udvalgte, som tager over, hvor etteren sluttede. Chili forsøger at finde ind i en hverdag, hvor hun både skal lære at styre sine til tider voldsomme kræfter, men også har helt almindelig undervisning. Samtidig er hun stadig på jagt efter alle de svar, som hun stadig mangler at få opklaret hvad angår Skyggehøj og ikke mindst Atlas.
De forbandende var en mere ujævn læseoplevelse. Chili er bange for Atlas, og frygter at han vil gøre noget meget slemt, men han er kun med i starten, hvor han rent faktisk gør noget forfærdelig mod hende, og så forsvinder han ud af plottet på nær lige til sidst, hvor han igen bliver nævnt. Det gør at, at han ikke føles så farlig, som han burde, fordi han forsvinde fra Chilis opmærksomhed og fra plottet og dermed fra læserens opmærksom. Det samme gør sig gældende for Otto, som skal forestille at være gode venner med Chili. Men han er ikke rigtig med i hendes inderkreds. Han er der kun når plottet har brug for ham, og derfor føles det der sker med ham en smule ligegyldigt.
Forstå mig ret bogen er stadig spændende og velskrevet, men jeg savnede noget mere uddybning af karakterne. Verina er den eneste, der en reel udvikling fra første til anden bog, hvor hun ændrer sig fra at være en kostskoleprimadonna til en mere afrundet og menneskelig karakter.
De forbandende lider lidt af bog-2-syndrom, hvor der sker noget, men vi får ikke svar på de vigtigste spørgsmål fra bog 1. I stedet for står vi tilbage med flere nye spørgsmål. Jeg kan pt. ikke lige finde en udgivelsesdato for bog 3, men jeg håber at det bliver i år.
Illustrationerne er stadig fine, nu med en orange farve tilsat de sort/hvide tegninger, og de understreger forfatterens ord rigtig godt.
De forbandende er en underholdende bog med fart over feltet, og har du læst den første bog i serien, skal du selvfølgelig ikke snyde dig selv for denne.
3,5/5 stjerner
Titel: De forbandede
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes // Illustrator: Marie-Louise Sørensen
Serie: Skyggehøj #2
Sprog: dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2024
ISBN: 9788741527925
Sideantal: 172
Ingen kommentarer:
Send en kommentar