Fimbulvinter af Mads L. Brynnum

"Mørk vinter har sænket sig over Solkilde. Og med vinteren kommer monstrene. Heldigvis er Vilde og hendes venner der til at beskytte byen mod dem, men det er ikke nemt. For hvordan skal hun forholde sig til, at hendes mor var et af dem – et af monstrene? Hvad gør man, når ens crush er blevet kæreste med ens bedste (og eneste) veninde? Og hvor kommer den isnende kulde egentlig fra?"

○ Nattevandreren ○

Monsterjægeren Vilde er tilbage, men denne gang jæger hun ikke monstrene alene. Hun får nemlig hjælp af hendes venner, Elias og Emma. En mørk og iskold vinter har lagt sig over deres by, men det er ikke det eneste, der er anderledes. Et af de monstre, Vilde bekæmper har et mærkeligt tegn på brystet, og samtidig går der rygter om et ukendt monster i skoven.  

Så er den længe ventet efterfølger til Nattevandreren udkommet, og en ny fare truer Vilde og hendes venner. 

Romanen er ligeså velskrevet som 1'eren, der er masser af action, og man flyver nærmest igennem historien. Når det kommer til selve plottet, er det også meget spændende, især det der handler om monstrene/væsnerne. Det er interessant, at de ikke er så sort/hvid, som de nogle gange kan opfattes som. Og så ender romanen (selvfølgelig) på en spændende cliffhanger, så jeg håber, at vi ikke skal vente ligeså længe på 3'eren.

Jeg kunne rigtig godt lide den karakterudvikling, som Vilde gennemgik i 1'eren, og at hun fik venner, endda én (Emma), der tidligere var en fjende, men det er som om det bliver trukket lidt tilbage i Fimbulvinter.

Der er lidt for meget drama mellem Vilde og Emma, og meget af det sker gennem misforståelser og dårlig kommunikation. I stedet for at lytte til hinanden, vælger Vilde gang på gang at flygte fra situationerne eller gå tilbage til sine forsvarspositioner og handle på egen hånd uden at have Elias og Emma i ryggen. Jeg savnede, at der var mere holdfølelse mellem de tre, for jeg synes de fik bygget et godt team op, som desværre falder fra hinanden, fordi Vilde begynder at handle på egen hånd igen. 

Alt dramaet trak lidt ned i min læseoplevelse for jeg synes det fyldt for meget, og fik Vilde til at gå tilbage i sin karakterudvikling. 

Til gengæld er jeg meget spændt på hvad Vilde finder ud af sin mors oprindelse. Det glæder jeg mig til at finde ud af.

Fimbulvinter er en virkelig god efterfølger, som byder på god underholdning, hæsblæsende action og hårrivende drama.

4/5 stjerner

Titel: Fimbulvinter

Forfatter: Mads L. Brynnum

Serie: Monsterjægeren Vilde #2

Sprog: dansk

Forlag: Calibat

Udgivet: 14. april 2024

ISBN: 9788794164450

Sideantal: 216

Brændt jord af Karen Ravn

"Pigen gik som om hun så noget i horisonten der var usynligt for andre. Vaklende som en genganger.

Højelverbonden Panthell Saphi har netop fået høsten i hus da et skæbnesvangert møde vender op og ned på hans verden. Hjemlandet Ki’heertas - der ikke har oplevet andet end fred i årtusinder – er truet af angribende mennesker. Sammen med sin bedste ven, Jilaan, og storebroren, Lethan, drager Panthell ud i en krig som hverken Ki’heertas eller han er klar til.

Højelverne venter på gudinden Halanishs indgriben, men efterhånden som krigen skrider frem, står det klart for Panthell at højelverne er overladt til at kæmpe for sig selv – og de bliver hårdt trængt af to forsmåede brødre fra nord."

Højelverfamilien Saphi arbejder hårdt på deres gård, men da de hjælper en ung forvildet kvinde, hvis

familie er blevet dræbt af mennesker, ændres deres liv for altid. Panthell Saphi tager sammen med hans bror Lethan og bedstevennen Jilaan ud på en rejse til højelvernes hovedstad for at fortælle om overfaldet, men snart er de blevet til soldater i hæren som er den eneste værn mod den frygtede menneskehær, Blodsbrødrene.

Brændt jord er en klassisk fantasyfortælling om kampen mellem de gode og de onde. På papiret lyder det som en bog for mig, men virkeligheden viste sig desværre at være en anden. Men lad os tage de gode ting først:

Sproget er ligetil og meget læseligt. Kapitlerne er korte, og ende flere gange på en cliffhanger, så romanen er relativ hurtig at læse, selvom den er over 500 sider lang.

Selvom fokusset er på krig, bliver temaer som venskab, rasisme, klasseforskel, sorg og kærlighed også berørt, hvilket jeg synes er meget fint.

Universet har også potentiale, men jeg savner noget mere uddybning, og generelt noget mere worldbuilding.

Nu til det knap så gode:

Et af mine problemer med romanen er, at forfatteren hopper let og elegant hen over flere ting, som jeg gerne have set udfoldet meget mere. Romanen tager flere store tidsmæssige spring, såsom når de rejser (det gør måske ikke så meget), men da Panthell og Jilaan melder sig til reservehæren springes der igen i tid, og vi oplever intet af deres krigstræning. Når krig fylder så meget i historien havde det været rart at se, hvordan de to bønder udvikler sig til at blive krigere. Især når Panthell ender med at blive general (han har næsten ingen erfaring) og Jilaan ender med at blive livvagt for dronningen (som han heller ikke har noget erfaring med). Det virker for letkøbt, at de får de stillinger, for vi har ikke set vejen derhen. 

Forholdet mellem dronningen og Jilaan har betydning for plottet, men det eneste vi oplever af deres forhold er et par samtaler og en hånd på en kind (og de skal forstille at være vildt forelsket og skjult deres forhold i måneder indtil dronningen ikke længere kan skjule sin graviditet - for selvfølgelig bliver hun gravid). Men vi ser intet af deres skjult kærlighed, før den bliver afsluttet, og det gør, at jeg finder deres forhold og alt det drama det medfører forceret og utroværdig. 

Generelt mangler jeg noget mere kød på karakterne. De er alt for overfladiske og papirtynde. Jeg følte i hvert fald aldrig, at jeg rigtig kom ind under huden på dem og lære dem samt deres motiver bedre at kende.

Selvom Brændt jord desværre ikke var en bog for mig, kan den måske være noget dig.

2/5 stjerner

Titel: Brænd jord

Forfatter: Karen Ravn

Serie: Den forsvundne gudinde #1

Sprog: dansk

Forlag: Tellerup

Udgivet: 16. september 2023

ISBN: 9788758850948

Sideantal: 564

Forbandet magi af E.K.B. Hovedskou

"Da Alma modtager en forbandet halskæde med posten, binder den sig til hendes hud, i stedet for til den tiltænkte modtager – hendes nabo, magikeren Joan.

Mens Alma kæmper med at forstå den magiske verden, der åbenbarer sig for hende, trækker Joan hende gennem besynderlige butikker, bekendtskaber og teorier. Joan er overbevist om, at den magiske verden er under angreb, og at hun er den eneste, der kan redde den."

Alma modtager ved en fejl en halskæde, som hun tager på. Det skulle hun ikke have gjort, for halskæden viser sig at være forbandet, og den begynder at dræne hende for kræfter, og vil til sidst slå hende ihjel. Halskæden var oprindelig tiltænkt hendes nabo, Joan, så Alma opsøger hende, og forlanger at få hjælp. Heldigvis viser det sig at Joan er magiker, og en hel ny verden åbner sig for Alma. Sammen tager de to kvinder på en mission for at få halskæden af igen, men også for at finde ud af, hvem der står bag.

Forbandet magi foregår i vores kendte verden, hvor magikere lever i det skjulte. Der er kommet "huller" i magien, som gør den ustabil. Joan er meget optaget af, at finde ud af hvem eller hvad der står bag, og hun går meget målrettet efter at få afsløret sandheden. Alma er ikke-magiker og lidt af en svindler, og hun er naturligvis mest optaget af at få halskæden af, før den dræber hende. Samtidig er hun også nysgerrig på den magiske verden, og har ikke lyst til at få modificeret sin hukommelse (som ellers er kutymen, når man opsøger et magisk hospital). Det umage par slår sig sammen, da deres endelige mål, for det meste falder sammen. Både Alma og Joan var velbeskrevne og interessante karakterer. 

Malthe, som er Joans ven, har en stor birolle, og det var rigtig hyggeligt at følge med i hans forstadsliv. Han har en baby, som er med i flere scener, men jeg synes det var meget mærkeligt at babyen ikke havde et navn. Det burde være rart nemt at navngive en baby, så den ikke hele tiden bare bliver omtalt som baby.

Jeg synes, det var rigtig rart at der ikke blev proppet et kærlighedsplot ind i historien. Det var rart kun at følge Alma og Joans spirende venskab, og ikke skulle forholde sig til kærlighedsplot samtidig med.

Magien var hverdagsmagi, og det kunne jeg rigtig godt lide. Det var sjovt, anderledes og passede rigtig godt til bogens stemning. Jeg kunne især godt lide, hvad der skete på bybusserne, og at de skulle ud og shoppe efter ingredienser. Især det sidste gav en cosy vibe, som jeg fandt tiltalende. Action var der også plads til og der var et godt flow i historien.

Jeg var rigtig godt underholdt af Forbandet magi, og jeg vil anbefale den til dem, der gerne vil have en cosy/urban fantasy roman.

3,5/5 stjerner

Titel: Forbandet magi

Forfatter: E.K.B. Hovedskou

Serie: -

Sprog: dansk 

Forlag: Silhuet

Udgivet: 16. september 2023

ISBN: 9788793839625

Sideantal: 243

Morning Star af Pierce Brown

"Darrow would have lived in peace, but his enemies brought him war. The Gold overlords demanded his obedience, hanged his wife, and enslaved his people. But Darrow is determined to fight back. Risking everything to transform himself and breach Gold society, Darrow has battled to survive the cutthroat rivalries that breed Society’s mightiest warriors, climbed the ranks, and waited patiently to unleash the revolution that will tear the hierarchy apart from within.

Finally, the time has come.

But devotion to honor and hunger for vengeance run deep on both sides. Darrow and his comrades-in-arms face powerful enemies without scruple or mercy. Among them are some Darrow once considered friends. To win, Darrow will need to inspire those shackled in darkness to break their chains, unmake the world their cruel masters have built, and claim a destiny too long denied—and too glorious to surrender."

○ Red Rising ○ Golden Son ○

Morning Star er sidste bog i den oprindelige Red Rising trilogi, som sidenhen er blevet udvidet med flere bøger. Serien er pt. på seks bøger, hvor den syvende og sidste er sat til at udkomme i 2025. 

Morning Star tager sin begyndelse et år efter den dramatiske slutning på Golden Son. Alle tror at Darrow er blevet henrettet, men i virkeligheden har han siddet i fangenskab, hvor han er blevet tortureret. Han bliver befriet af sine allierede, men nu ved hele universet, at han blev født som en Red, da videoen af hans Carving er blevet delt. Dette giver nye allierede, men også nye fjender. Nu nærmer det endelige opgør sig, men er Darrow og hans venner klar til at møde deres mægtige fjender?

Jeg bliver ved med at skrive det, men jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor jeg har ventet så længe med at få læst videre i denne serie (og det siger jeg velvidende, at jeg endnu ikke har samlet bog 4 op...). Det er sådan en fantastisk serie, som bare bliver bedre og bedre bog for bog.  

Karakterudviklingen som Darrow og resten af de store bipersoner har været igennem indtil videre er fuldstændig fænomenal. Jeg har svært ved at nævne nogle favoritter for de har alle noget særligt ved dem, som interessere mig. Jeg må dog sige, at man skal passe på med at knytte sig for tæt til karakterne, for forfatteren er ikke bleg for myrde dem. Der var i hvert fald nogle dødsfald, som påvirkede mig i stor grad i denne roman og som efterlod mig lamslået. Man kommer i hvert fald hele følelsesregisteret rundt, som er virkelig fedt.

Plottet er fascinerende, gennemført og tager flere interessante drejninger undervejs. Det får én til at sidde yderst på stolen op til flere gange, mens man ivrigt vender den næste side. De store temaer er krig og oprør, så romanen er fuld af politik, strategier, intriger, kampe, blodbad, forræderi, men der er også plads til venskab, sammenhold og kærlighed. Det hele er utrolig medrivende og fascinerende.

Romanen er utrolig velskrevet og beskrivelserne og karakterne står knivskrapt og troværdigt frem. Det er dystopisk science fiction, når det er allerbedst.

Morning Star får min allervarmeste anbefaling, og nu må jeg vist hellere til at gå i gang med den næste bog i serien.

5/5 stjerner

Titel: Morning Star

Forfatter: Pierce Brown

Serie: Red Rising Saga #3

Sprog: engelsk 

Forlag: Hodder & Stoughton

Udgivet: 1. juni 2020 (denne udgave) // oprindelig udgivet 9. februar 2016

ISBN: 

Sideantal: 524

Slangen & Skyggeridderne af Thomas Stordal

"Den unge heks, Margo, har en speciel evne: Hun kan gøre tiden langsom. Men evnen synes ligegyldig, da den verden, hun kender, er ved at styrte i grus. Da de frygtede sjælesøgere indtager byen Bantiqa, må beboerne flygte ned i byens underjordiske system af gange. Kampen mod Varîta synes uundgåelig …

I København kæmper David en helt anden kamp mod Peter og hans slæng – og ikke mindst, en kamp mod sig selv. Da flugten fra livets skyggeside tvinger David og hans søster, Melanie, til at krybe i skjul, havner de ved et uheld midt i den krigsbesatte Bantiqa.

Skæbnen leder de tre sammen, og Margo må, sammen med David og Melanie, drage ud for at finde de mystiske Sagartanerbreve, der indeholder opskriften på fred i verden. Kan de finde brevene, før fjenden? Og er de to verdener så forskellige igen, eller har det moderne København og det gammeldags Bantiqa mere tilfælles, end man lige skulle tro?"

Jeg havde set frem til at læse Slangen & Skyggeridderne, men desværre endte det med at blive en skuffende læseoplevelse. Prologen var ellers spændende nok, men derefter gik det desværre nedad for mig.

Hovedpersonerne er Margo fra landet Umidia, og David fra København. David og lillesøsteren Melanie kommer ved et tilfælde til Umidia, hvor de bliver viklet ind i starten af en krig, hvor de sammen med Margo må flygte fra fjenderne. Jeg kom desværre aldrig rigtig ind under huden på hverken Margo eller David, og jeg endte faktisk med at blive lidt ligeglade med, hvad der skete med dem. 

Jeg forstod overhovedet ikke Margo og Kayas "forhold". Kaya tilhører en orden af kvindelige sjælesøgere, der mærker sjæle, som så bruges til hårdt arbejde. Hun kommer sammen med andre sjælesøgere til Margos by, og vil mærke indbyggerne der. Men Kaya er ikke ligesom de andre, og forsøger at hjælpe Margo. Margo er naturligvis mistroisk i starten, men lige pludselig stoler hun på Kaya - det skal fremhæves at de ikke har mødt hinanden mere end et par gange, og at det ikke været i særlig lang tid. Havde forholdet fået mere plads og tid til at udvikle sig mere naturligt, havde jeg fundet det mere troværdigt. 

Det frustrerede mig også grænseløst at Kaya midt i kamp vender sit hoved mod Margo, og væk fra den fjende, som hun står over for. Hvem tager øjnene væk fra en fjende, som er farlig og kan slå en ihjel for at smile til en person, du har kendt i meget kort tid?

Romanen har et index bagerst i bogen, hvor personer & væsner, guder & ånder, steder, profetier samt udtryk er oplistet. Det kunne have været rart, hvis man som læser, blev gjort opmærksom på at dette index eksisterede inden man gik i gang med romanen, for jeg var forvirret i starten, især da jeg stødte på de udtryk, som der bruges i Umidia. Udtrykkende dækker over helt almindelige ord, såsom dag, sekund, år, morgen, nat, kilo, meter m.m. 

Jeg kan godt forstå en fantasyforfatters lyst til at opfinde sit eget sprog, men jeg fandt det virkelig irriterende og forstyrrende for min læsning, fordi jeg skulle slå ordene op med jævne mellemrum. Jeg forstår heller ikke helt, hvorfor man har valgt så almindelige ord, for ganske vist kan Margo gøre folks tid langsommere for en stund, men udtrykkende bliver ikke brugt til det. (Sjovt nok har tid ikke et andet ord, selvom en god del af ordene er markeringer af tid). 

En anden ting, der irriterer mig ved indexet er, at der sker en del worldbuilding her, som overhovedet ikke bliver beskrevet i selve romanen. Når David og Melanie kommer til Umidia er det en oplagt mulighed at beskrive de forskellige væsner, guder m.m. der findes her, men det sker bare ikke rigtig, og når det gør er det meget vag. Generelt lader worldbuildingen meget tilbage at ønske, og det kunne have været meget rart med et kort. 

Handlingen er som sådan fin nok, men igen der var så meget andet, der trak ned for mig, at jeg til sidst også mistede interessen for den.

Slangen & Skyggeridderne var desværre ikke en bog for mig, men måske er der andre, der vil kunne lide den.

1,5/5 stjerner

Titel: Slangen & Skyggeridderne

Forfatter: Thomas Stordal

Serie: Sagartanerbrevene #1

Sprog: dansk

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2. maj 2024

ISBN: 9788794320412

Sideantal: 286

En macchiato kommer sjældent alene af Sarah Feddersen Thomsen

"Egentlig har Europa nok at slås med. Der er den aften hun ikke kan få lov at glemme fordi hendes psykolog konstant roder i den, bedsteveninden som ikke har tid til hende længere, og chefen der af uvisse årsager har set sig sur på hende.

Alligevel er det den gådefulde fremmede og hans bøn om hjælp som optager Europas tanker. For er hun villig til at sætte sit job på spil for at give ham ro i sindet - og stille sin egen spirende nysgerrighed?"

Europa arbejder på et kontor hos mareridtsjægerne. Det er dog ikke et job, som hun er særlig vild med (især på grund af hendes chef), da hun hellere vil være mareridtsjæger, som jager og fanger mareridtsravnene. Der er ikke særlig mange, der kan se mareridtsravne, som besætter mennesker og gør dem psykisk syge, men det kan Europa. Europas mor var en mareridtsjæger, inden hun blev syg og begik selvmord på Europas 16 års fødselsdag. Men hun har lovet sin far ikke at blive en mareridtsjæger, så det næstbedste er at arbejde på et af deres kontorer. En dag møder hun Dante, som beder hende om hjælp til at finde ud af, hvem der var hans afdøde brors partner, men det er ikke så ligetil, da sagsmappen er blevet deaktiveret.

En macchiato kommer sjældent alene er Sarah Feddersen Thomsens debutroman, og det er en rigtig fin debut. Der er ikke særlig mange fantasyelementer i bogen. Jeg havde personligt foretrukket et større fokus på de fantastiske elementer, fordi det var lige lidt for lidt til min smag, men jeg tænker, at dem der ikke så tit læser fantasy sagtnes kan være med her. Fokusset er nemlig mere på Europas hverdag, hendes problemer med chefen og bedsteveninden, samt hendes nye ven Max, og den mystiske Dante. 

Bogen er velskrevet, og handlingen flyder derudaf. Det er meget hyggeligt og underholdende uden at det bliver alt for alvorlig med høj risiko. Bogen er et rigtig godt dansk bud på cosy fantasy. 

Jeg synes måske ikke at forsiden passer helt til bogens handling og vibe - den er lidt for lyserød efter min mening. 

En macchiato kommer sjældent alene slutter på en (ond) cliffhanger, så sørg for at have næste bog klar, hvis du ikke vil vente på at finde ud, hvad der sker, som jeg blev nødt til. Jeg håber også, at jeg får svar på nogle af de mange spørgsmål, som jeg sidder tilbage med.

3,5/5 stjerner

Titel: En macchiato kommer sjældent alene

Forfatter: Sarah Feddersen Thomsen

Serie: Natteravn #1

Sprog: dansk 

Forlag: Tellerup

Udgivet: 11. august 2023

ISBN: 9788758849959 

Sideantal: 294

Krigsmager af Jacob Hedegaard Pedersen

"Asp, Kragdish og Wilhelmina bliver på hver deres måde hvirvlet ind i den verdensomstyrtende og altfortærende krig, der skyller ind over verden. Deres skæbner forandres og forsegles, mens forskellige krigsmagere forsøger at etablere deres egen nye verdensorden.

Alkoholiserede og gældsatte Asp hutler sig igennem tilværelsen. Nok drømmer han om et bedre liv for sig selv og sin familie, men hans indre og ydre dæmoner driver ham til stadighed ud på tilværelsens rand.

Den unge, sværmeriske Kragdish ønsker at skabe sig et ry og omdømme, så han kan vinde den skønne Luzindjas hjerte. Han slår følge med en gruppe kampvante krigere, der på hver deres måde søger at forme ham og umærkeligt fører ham længere og længere bort fra sin elskede.

Idealistiske Wilhelmina må se sit land besat og sin regering overgive sig uden kamp, da fjendtlige tropper trænger ind over grænsen. Selvom der prædikes samarbejde og velvilje overfor besættelsesmagten af magthaverne, brænder følelsen af uretfærdighed i hende og hendes frænder, der langsomt ægger dem til modstandskamp og sabotage."

Krigsmager blev desværre ikke det episke fantasyroman, som jeg havde forventet og håbet på. Præmissen er fin, hvor der kigges nærmere på, hvordan krig påvirker et land, og de væsner der bor der. Der er fokus på krigens brutalitet, og genren er grim dark fantasy, så det er voldsomt, udpenslende og blodigt. Det har jeg som sådan ikke noget imod at læse, men det skal give mening, og ikke kun være der som chokeffekt. Jeg havde måske også håbet at nogle af karakterne blev straffet for deres handlinger, men sådan skulle det ikke være. Krigsmager er i grunden en ret mørk bog. Der er ikke rigtig noget håb eller lyspunkter.

Tempoet er meget langsomt, og jeg tror at det især er det, der trækker min læseoplevelse ned. Det går så langsomt, og det havde måske været fin, hvis bogen ikke havde været over 600 sider lang. Jeg håber, der kommer mere tempo på handlingen i den næste bog. 

Bogen har måske også mere fokus på personerne end handlingen, og synsvinklen skifter imellem mennesket Asp, bjergmanden Kragdish og dværgen Wilhelmina.

Jeg kunne slet ikke udholde Asp. Han er så fuld af selvmedlidenhed, og har så ondt af sig selv, men han gør ikke noget ved det. Han dropper ikke alkoholen eller behandler sin familie bedre, og han tager absolut ingen skyld på sig. Det er alle andres skyld at det går dårligt for ham. Han siger også, at han elsker hans kone, men han voldtager hende alligevel (og det foran børnene), og han slår hende ved flere lejligheder. Det er som om han kun kommer i tanke om sin familie, når han lige føler for det. I hans kapitler er der også meget fokus på beskrivelser af lort, opkast og lignede, og det er måske ikke lige det, jeg synes er mest spændende at læse.

Kragdishs kapitler følger hans rejse mod at blive kriger ved bjergmændene. Han er oprindelig fårehyrde og ulvetæmmer, men vil gerne skabe sig et navn. Han har dog ingen kamptræning, så det er lidt vildt at han ikke kommer til skade i sin første kamp. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg synes om han. Han går ikke ind for voldtægt, men han gør heller ikke noget for at forhindre hans krigskammerater i at voldtage. Jeg var heller ikke så vild med samtalerne om, hvordan voldtægt var okay, fordi det skete under krig og fordi andre jo også gør det. Generelt bliver kvinder ikke behandlet særlig godt i denne bog, men jeg havde måske håbet at flere blev straffet for deres handlinger.

Wilhelmina er den karakter, som jeg synes bedst om. Hun er stærk, modig og handlingsvillig. Hun er dværg, og krigen er allerede kommet til hendes rige. Hun kan ikke udstå bjergmændene, som dværgene nu skal "samarbejde" med (deres ledere har overgivet sig uden kamp), og hun ønsker at gøre modstand mod besættelsesmagten, og det gør hun.

Selvom jeg måske ikke var så vild med alle karakterne, så fremstod de meget levende og troværdige, selvom jeg var nok så uenig i deres beslutninger (gældende især for Asp og til dels Kragdish).

Universet er spændende, så det håber jeg bliver mere udfoldet i 2'eren. Det er som sagt en brutal historie, hvor der ikke lægges fingre imellem. Det er voldeligt og blodigt, hvor ingen kan vide sig sikker. 

Kan du godt lide grim dark fantasy, så tjek endelig dette danske bidrag ud.

2/5 stjerner

Titel: Krigsmager

Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen

Serie: Krigen #1

Sprog: dansk 

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 1. november 2018

ISBN: 9788771711615

Sideantal: 622

Emma af Jane Austen

"Emma er rig og privilegeret. Hun kan være ulidelig, men er alligevel vellidt. Hun er yngste datter af mr. Woodhouse. Da hendes mor er død og hendes søster gift og flyttet, er Emma førstedame på familieejendommen Hartfield i Surrey. En position hun finder både naturlig og fortjent, omgivet som hun er af kærlige venner og en elskelig og hypokondrisk far. Hun påtager sig rollen som Kirsten Giftekniv og forsøger med større eller mindre held at føre folk fra sin omgangskreds sammen. Trods sin intelligens er Emma ikke altid lige heldig, hvilket hendes veninde Harriet får at føle. Hendes eneste kritiker, mr. Knightley, prøver ihærdigt at råde sin veninde, men Emma er egenrådig og stædig. Og hvis hun ikke passer på, kan hun let forspilde sine egne chancer…"

Emma er yngste datter af Mr. Woodhouse, og da hendes mor er død og hendes søster gift og flyttet, er hun førende dame i den lille landsby og dens opland. En position, som hun finder både naturlig og fortjent, omgivet som hun er af kærlige venner og en elskelig, om end hypokondrisk, fader. 

Emma mener det godt, og nyder at blande sig i mange ting, især andres kærlighedsliv. Desværre går det dog ikke altid helt efter planen, hvilket irriterer Emma grænseløst, da hun jo ved, hvad der er bedst for alle. På sidelinjen står Mr. Knightley og forsøger at ræsonnere med Emma, men hun er ikke modtagelig for hans gode argumenter.

Jeg er stille og roligt i gang med at læse mig igennem Jane Austens forfatterskab og er nu nået til Emma. 

Jane Austen er en af mine yndlingsforfattere fra 1800-tallets England. Jeg elsker hendes skarpe pen, hendes satiriske kritik af datidens normer og regler, hendes herlige persongalleri og ikke mindst kærlighedshistorierne. Emma er ingen undtagelse, som byder på lidt af det hele, og det er ganske enkelt en fryd at læse. 

Emma Woodhouse er en spændende hovedperson. Romanen første sætning beskriver hende som smuk, klog og rig, og det er hun bestemt også, men hun er også fordomsfuld, snobbet og elsker at blander sig i andres liv og følelser. Hun ved alt som 21-årige, og hun tager aldrig fejl. Hun har kastet sin energi i at være Kirsten Giftekniv for hendes nye veninde, Harriet. Harriet er fattig, født uden for ægteskab og er blevet overladt til forskellige pigeskolder af sine ukendte forældre. Da Harriet får et ægteskabstilbud fra en mand, som Emma ikke finder værdig, overtaler hun Harriet til at sige nej. Emma har nemlig helt andre planer med Harriets fremtid. Emma mener det godt, men hun har svært ved at se ud over sin egen næse og fikse ideer. Den eneste, der rigtig udfordrer hende er Mr. Knightley, og deres interaktioner er virkelig interessant at følge med i. Jeg kunne rigtig godt lide at Emma ikke er perfekt - hun er derimod meget menneskelig, og det gør hende så interessant. 

Jane Austens sprog er som altid utrolig smukt. Hendes dialoger er skarpe, beskrivelser af personer er troværdige og til tider komiske, og det samme er hendes beskrivelser af samtiden og dens normer.  

Jeg læste Emma på dansk, da jeg skulle bruge den til arbejde, men jeg vil meget gerne genbesøge romanen på dens oprindelige sprog på et senere tidspunkt.

 

Det er ikke nødvendigvis en roman, som man læser hurtigt, men det gør ikke noget. Man får derimod tid til at dykke ned i historien og dens karakterer, og måske endda drømme sig lidt tilbage til datidens England. Og så kan man jo altid også snuppe en filmatisering eller to, når man har læst romanen.

4/5 stjerner

Titel: Emma

Forfatter: Jane Austen

Serie: -

Originalsprog: engelsk // læst på dansk 

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 20. maj 2019 (denne udgave) // oprindelig udgivet 23. december 1815

ISBN: 9788711911563

Sideantal: 488

Nye bøger #105 - tilføjelser i juni & juli

[Indeholder anmeldereksemplarer]

Jeg har slået juni og julis bookhaul sammen, og i løbet af de to måneder har jeg tilføjet 12 nye bøger til reolen. Jeg har allerede læst 2 af bøgerne, og jeg glæder mig meget til at læse resten.

Jeg har modtaget tre anmeldereksemplarer, som er Skyggedetektiverne - Sag #1 af Andreas Boeskov fra Politikens Forlag, samt Helt okay og Dårlig jul af Eva Munk, som er en del af HIP serien udgivet på Straarup & Co. Mange tak for dem, jeg glæder mig til at læse dem.

I juni var jeg en tur i Faraos Cigarer i Aarhus, hvor jeg købte When I Arrived at the Castle af Emily Carrol, Tomie af Junji Ito og Consider Phlebas af Iain M. Banks.

En kollega havde ryddet op i reolen og af hende fik jeg The Serpent and the Wings of Night af Carissa Broadbent, som jeg har læst.

Fra Illumicrate har jeg modtaget Of Jade and Dragons af Amber Chen og Goddess of the River af Vaishnavi Patel.

Fairyloot har sendt følgende tre bøger: The Honey Witch af Sydney J. Shields, The God and the Gumiho af Sophie Kim samt The Night Ends with Fire af K. X. Song.

Alle fem bøger er en fryd for øjet og det håber jeg også indholdet er, hvilket jeg finder ud af, når jeg engang får dem læst.

Juli 2024

NB: Høstnat har sneget sig med på billederne ved en fejl, men jeg opdagede det først, da jeg havde afleveret alle biblioteksbøgerne, så kunne ikke tage nye billeder. Men det er en god bog, så læs den!

Hvorfor er det sådan at hver gang, man går på ferie, så bliver vejret regnfuldt og køligt? - skulle spørge fra en ven. Julis vejr var en blandet landhandel. Det har været regnfuld, overskyet, blæsende og høj sol. 

Jeg havde ferie i tre uger af juli, afbrudt af en uge på arbejde.

I min ferie har jeg besøgt min familie, hvor jeg har gået mange og lange ture med min mor og hendes to hunde.

Vi var også på den årlige tur til Landskuet i Herning, en tur på Street Food i Aarhus og en shoppetur til Herning. Med mine forældre besøgte jeg også Fur, hvor vi både kørte rundt på øen og gik nogle ture udvalgte steder. Mine forældre og jeg kørte også en tur til Spøttrup Borg, hvor der var middelaldermarked. Der har også været en masse tid til at slappe af, hvilket var skønt og tiltrængt.

I min tredje uges ferie lavede jeg en del praktiske ting, såsom at få malet min udestue udvendigt (da vejret endelig tillod det). Nu mangler jeg blot det sidste indvendigt, men der er jeg heldigvis ikke afhængig af vejret.

Arbejde bød på ekstra vagter på grund af ferie, og jeg kom også i bund med nogle arbejdsopgaver, hvilket altid er dejligt.

Overraskende nok har jeg fået læst en hel masse i løbet af måneden. Det plejer ellers ikke altid at være sagen, men det er rart, at jeg kan overraske mig selv.

_________

I juli læste jeg 31 bøger, hvoraf 5 af dem blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 6.632 sider.

Månedens længste bog var Stridsmand på 627 sider, mens den korteste bog var Hvem slog min far ihjel på 71 sider.

Månedens bedste læseoplevelser var: 

Circe af Madeline Miller var en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg er vil med den.

A Guest in the House af Emily Carroll, er en utrolig stemningsfuld graphic novel, der afslører noget nyt, hver gang jeg læser den.

Når de døde rejser sig af T. Kingfisher er også en genlæsning, men historien holder bare.

Troldmanden i træet af John Kenn Mortensen er en underfundig fortælling, og jeg glæder mig til at læse videre.

En macchiato kommer sjældent alene var en behagelig overraskelse. Det samme var Forbandet magi. Jeg vil betegne dem som cosy fantasy, og jeg var godt underholdt.

Jeg var desværre ikke særlig vild med Slangen & Skyggeridderne. Den fangede mig aldrig rigtig og der var for mange ting, der irriterede mig.

Serier i juli: 

Færdiglæste serier:

Ondskabens ø af R. L. Stine

Rædselsrummet af R. L. Stine

Folio Seasons af Sue Bradbury

Igangværende serier: (som enten forfatteren skriver videre på eller som er afsluttet)

Natteravn 1 af Sarah Feddersen Thomsen

Krigen 2 af Jacob Hedegaard Pedersen

Midnatssolens Rige 1 af John Kenn Mortensen

Krypto 6 af Hans Jørgen Sandnes

Monsterjægeren Vilde 2 af Mads L. Brynnum

Steen & Stoffer 5 af Bill Watterson

Sworn Soldier 1 (dansk oversættelse) af T. Kingfisher

Den forsvundne gudinde 1 af Karen Ravn

DNF:

Sagartanerbrevene af Thomas Stordal. Jeg tvivler stærkt på, at jeg kommer til at læse videre i denne serie, da jeg ikke kunne lide den første bog (men det kan jo være, at jeg skifter mening).

Anmeldelser i juli:

Bloggen holdt sommerferie, så derfor ingen anmeldelser

_________

I august satser jeg på at få malet min udestue færdig indvendigt, når jeg lige har fået købt noget maling. Derudover trænger både mit kontor og bibliotek til en solid overhaling, så det håber jeg også at komme i mål med. Jeg krydser også fingre for godt havevejr, og at jeg få gået nogle lange ture. Jeg håber selvfølgelig også at få læst en hel masse gode bøger.  

Læste bøger:

Sarah Feddersen Thomsen: En macchiato kommer sjældent alene (Natteravn #1)

R.L. Stine: Løgner, løgner! (Rædselsrummet #4)

Rikke Schubart: Kød (lydbog)

Emily Carroll: A Guest in the House

Neil Gaiman & Chris Riddell: Art Matters: Because Your Imagination Can Change the World

R.L. Stine: Kære dagbog, jeg er død (Rædselsrummet #5) 

R. L. Stine: De kalder mig uhyret (Rædselsrummet #6) 

R. L. Stine: Skrigeren (Rædselsrummet #7) 

R. L. Stine: Skyggepigen (Rædselsrummet #8)

R. L. Stine: Åndelejren (Rædselsrummet #9)

R. L. Stine: Ondskabens ø (Rædselsrummet #10)

R. L. Stine: Flugten fra ondskabens ø (Rædselsrummet #11)

R. L. Stine: Gensyn med ondskabens ø (Rædselsrummet #12)

R. L. Stine: Halloween ved fuldmåne (Rædselsrummet #13)

R. L. Stine: Skolens skræk (Rædselsrummet #14)

R. L. Stine: Besøg fra rummet (Rædselsrummet #15)

Jacob Hedegaard Pedersen: Stridsmand (Krigen #2)

Sue Bradbury: Summer: A Folio Anthology (Folio Seasons)

E.K.B. Hovedskou: Forbandet magi

John Kenn Mortensen: Troldmanden i træet (Midnatssolens Rige #1)

Hans Jørgen Sandnes: I søuhyrets gab (Krypto #6)

Dorrit Willumsen: Tjeneren og hans søster (lydbog)

Mads L. Brynnum: Fimbulvinter (Monsterjægeren Vilde #2)

Grant Snider: I Will Judge You by Your Bookshelf

Madeline Miller: The Song of Achilles (lydbog)

Bill Watterson: Hjemlig psyke (Steen & Stoffer #5)

Thomas Stordal: Slangen & Skyggeridderne (Sagartanerbrevene #1)

Madeline Miller: Circe (lydbog)

Édouard Louis: Hvem slog min far ihjel (lydbog)

T. Kingfisher: Når de døde rejser sig (Sworn Soldier #1)

Karen Ravn: Brændt jord (Den forsvundne gudinde #1)