Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen

"Filip er en god dreng, en rigtig god dreng. Han kan derfor ikke forstå, hvorfor han pludselig havner i Helvede, udset til at være Djævelens arvtager. Det går også hurtigt op for Djævelen, at der er sket en fejl, men han er alligevel nødt til at gå i gang med Filips oplæring og findes hans mørke side. Filip får hurtigt venner og fjender i denne sære, dystre verden. Og får samtidig færten af et ondsindet komplot mod den sorte trone..."

Djævelens lærling handler om den ultra gode dreng, Filip Engell, der ikke gør noget som helst galt eller som han ikke må. Dette gør ham ikke altid så populær hos andre, og skolens nummer 1 bølle, Søren, ser ham som et let offer. En dag går Søren dog for vidt. Filip dør og ender i Helvede. Men det viser sig også at være en fejl, for hvad laver en god dreng som Filip i Helvede? Djævelen er blevet syg og har derfor brug for en lærling. Denne lærling skulle have været Søren, men blev Filip i stedet for. Så nu må Filip finde ud af om der gemmer sig lidt ondskab begravet under alt hans englegodhed.

Jeg har læst Djævelens lærling flere gange. Jeg kan se at jeg købte bogen d. 26/10 2006, og i de 10 år jeg har haft den, har jeg nok læst den i hvert fald 5-6 gange, hvis ikke mere.
Og det er stadig en utrolig god historie. En historie om venskaber, loyalitet, det gode, det onde og så meget mere. Kenneth Bøgh Andersen har virkelig bygget en mytologisk historie, der bliver ved at suge læseren ind.

Jeg kan virkelig godt lide Filips transformation. Den er meget realistisk og meget troværdig. For selvfølgelig kan man ikke befinde sig i Helvede uden at noget smitter af på én og omvendt.
Der er mange gode og spændende karakterer i romanen. Jeg er især glad for dæmonkatten Lucifax og portvogteren Skumleskæg, men i virkeligheden er det meget svært at vælge for mig, for der er så mange interessante djævle og dæmoner, som man løbende bliver introduceret for.

Selvom Djævelens lærling foregår i Helvede, hvor sjæle bliver straffet på de mest forfærdelige, men retfærdige måder, er den også fuld af den lune humor, som jeg kender og elsker fra forfatterens andre bøger. Sproget flyder og Kenneth Bøgh Andersen forstår at skabe en verden, hvor man rent faktisk begynder at tro på at dæmoner virkelig eksisterer. Jeg er 10 år ældre end da jeg læste Djævelens lærling første gang, men den er stadig underholdende, og selvom den nok er henvendt til den lidt yngre læser kan man sagtens som voksen nyde dette fortryllende og djævelske univers.

Til sidst vil jeg bare sige at hvor var det godt at være tilbage i Helvede endnu en gang! Ikke en sætning man hører tit, men ikke desto mindre sandt, i hvert fald når det drejer sig om Kenneth Bøgh Andersens version af Helvede.
Djævelens lærling var en sand fornøjelse at (gen)læse, og jeg glæder mig til at (gen)læse de fire andre i serien, mens jeg venter spændt på Den faldne djævel, det uigenkaldeligt sidste bind i denne episke serie.

4/5 stjerner

Djævelens lærling (Den Store Djævlekrig #1) af Kenneth Bøgh Andersen
Forlag: Høst og Søn
Udgivet: 2006 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2005
315 sider