Jeg vil forsøge at være ærlig og fortælle alting, som det var, men jeg vil ikke bande. Min mor hadede, når jeg bandede. Jeg håber, at du forstår. Jeg vil skrive noget smukt i stedet for. Jeg vil skrive (sommerfugl). For min mors skyld.
Alting er (sommerfugl). Hele verden er (sommerfugl). Der er noget i regnen, der slår folk i ihjel. Bare én dråbe er nok. Jeg har overlevet indtil nu - jeg ved ikke hvordan. Men jeg er blevet rigtig god til at holde øje med himlen.
Og det allerværste? Jeg hænger på én, som jeg ikke ville kysse, selv hvis han var den sidste dreng på jorden.
Hvilken han på en måde er.
(sommerfugl). (sommerfugl). (sommerfugl)."
Regnen er en apokalyptisk historie, hvor regnen fra en skyfri himmel begynder at slå mennesker ihjel på meget blodige måder. Folk dør i hobetal, og verdenen er i kaos. Det bliver en kamp for de mennesker, der stadig er i live, at overleve og ikke mindst finde noget at drikke, som ikke er forgiftet. Dette lyder som opskriften på en fed dystopi, og en bog jeg kunne elske. Desværre skuffede den mig, og det er der en stor grund til:
Ruby er en ung teenager, der først og fremmest tænker på sig selv, og kun på sig selv. Egoistiske hovedpersoner er ikke altid en god ide, og jeg havde da også et par problemer med Ruby.
"Jeg ved heller ikke, hvad der fik mig til at gøre det. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg allerede havde lært, hvor vigtigt der er at holde øje med himlen, men - ligesom med vandhanerne er det noget, som jeg glemmer meget mere end jeg burde - hvilket helt grundlæggende vil sige ALDRIG. Jeg kiggede op ... lige op i en himmel, der ulmede af død."Overstående citat fra side 126 viser med al sin tydelighed, hvorfor jeg aldrig blev særlig vild med Ruby. For hvordan kan den pige overhovedet overleve, mens alle andre dør som fluer omkring hende? Det forstår jeg simpelthen ikke. Hun lærer ikke af sine fejl. Det er et mirakel at hun stadig er i live og fordi andre gør hende den store bjørnetjeneste at tænke for hende. Ruby er ikke god til at holde øje med himmelen og se om den farlige regn er på vej. Næh nej. Hun styrter bare ud under åben himmel uden beskyttelse og uden vand der kan drikkes og mad. Og stadigvæk overlever hun? Jeg forstår det ikke.
Jeg vil også sige at Ruby ikke har styr på sine prioriteter. Hun tænker ikke på at finde mad og ufarlig vand, men koncentrerer sig i stedet for makeup, dyre kjoler, upraktiske sko og lignende. Hvis dette havde været Walking Dead eller andre lignede ville hun være død for længst.
Hun bliver ved med at knevre om at få sin mobiltelefonen tilbage, også efter at strømmen er gået, og netværket er gået i sort, og at hun derfor ikke kan bruge den til noget som helst.
Til gengæld vil jeg sige at jeg elskede selve ideen med at regnen indeholder noget, der slår mennesker ihjel på en rimelig grumsom måde. Det er bare en så fed ide, som jeg ikke er stødt på før. Vand er noget af det vigtigste vi har brug for at kunne overleve, og så at tage det om gør det livsfarligt. Der kan komme så mange spændende situationer ud af denne ide. Og jeg synes også at bogen indeholder nogle fede scener, hvor der er fokus på den gode ide. Desværre bliver de bare for det meste overskygget af Rubys uduelighed, naivitet og evindelige klagen.
Regnen er på lidt over 400 sider, men den er er letlæst. Jeg læste den på i hvert fald på ganske kort tid. Den har en rigtig god grundide (det er ideen, jeg giver 2 stjerner, Ruby vil jeg give 0 stjerner), desværre kunne jeg ikke døje hovedpersonen og har ikke tal på hvor mange gange jeg rullede med øjnene under læsningen. Jeg ønsker ikke at læse videre i serien, for jeg har simpelthen fået nok af Ruby.
2/5 stjerner
Regnen (Regnen #1) af Virgina Bergen / Originaltitel: The Rain
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Turbine
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2014
ISBN: 9788740607352
406 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar