One af Sarah Crossan

"Da pengene til privatundervisning slipper op, og de bliver sendt i en almindelig skole, åbner der sig en helt ny verden af mobning – men også af venskaber og kærlighed. Grace forelsker sig i Jon og mærker for første gang i sit liv en trang til ikke at have Tippi med til alt, hvad hun foretager sig. Da hun samtidig rammes af en hjertesygdom bliver spørgsmålet om adskillelse pludselig helt konkret. Men hvordan vil det være at leve adskilt, når man føler sig som en?"

One handler om de to piger Grace og Tippy, som er siamesiske tvillinger. De er to selvstændige unge piger, der deler den samme krop. De er hele deres liv blevet undervist hjemme, men deres forældre har ikke længere råd til det, så pigerne skal starte i en almindelig high school. Det giver selvsagt et par udfordringer for de to piger, men de får hurtigt to gode venner. Grace bliver endda forelsket, men livet bliver ikke altid som man forventer.

Jeg var faktisk nær ved ikke at læse denne bog. Jeg havde lånt den på biblioteket, og så bare lagt den i bunken til de andre bøger, som jeg gerne vil læse på et tidspunkt, uden at kigge i den. Og så glemte jeg den lidt igen. En dag ville jeg så rydde op i biblioteksbøgerne og aflevere dem jeg ikke ville få læst i denne omgang. Her var One i blandt. Jeg overvejede meget kraftig at aflevere den, men så åbnede jeg bogen og kiggede i den. Og jeg blev mødt af små kapitler, skrevet i en form for vers uden at det rimer, og uden egentlig at være vers (det er svært at forklare, men kig på billedet ovenover). Hvad jeg havde troet var en tætskrevet young adult roman viste sig at være en roman jeg slugte på ganske få timer den sidste dag af august måned.

Hvis jeg lige skal blive ved skrivestilen og ikke mindst formatet/opsætningen af siderne er det en del mere anderledes end hvad jeg er vant til at læse eller har stødt på før. Jeg har før stødt på forfattere, der leger med opsætning af ord, varierende skriftsstørrelse og lignende i deres bøger. Men det har aldrig været i en hel bog (så vidt jeg husker). Men jeg kunne virkelig godt lide det i One. Der var nogle steder, hvor jeg måske gerne ville have haft lidt flere ord eller sider, men jeg synes generelt at det fungerede rigtig godt. Skrivestilen (og indholdet) tilføjer romanen både en sarthed og en råhed, der spindes godt og effektfuld sammen. Og på en sådan måde at man ikke får medlidenhed med pigerne, men derimod beundrer deres mod og viljestyrke.

Det er Grace, der fortæller deres historie. Hun er den mere tilbageholdende tvilling, hvor Tippi er den fandenviolske, der giver råt for usødet. Men i løbet af romanen sker der også en udvikling med tvillingerne. De forbliver ikke ved med at være den samme, og det er jeg glad for.
Det jeg ikke var så glad for var deres far, der er alkoholiker, og som ikke rigtig kunne få det til at fungere. Jeg er ved at være træt af det tema, der forekommer i mange young adult romaner for tiden (jeg har i hvert fald stødt på en del af dem den sidste tid) - nemlig de/den forværende forældre, som enten ikke aner hvad deres børn render rundt og laver, har deres egne kampe at kæmpe eller bare er totalt ligeglad med deres barn. Jeg vil gerne snart læse en young adult roman, hvor forældrene er til stede og ikke mindst deltager i deres liv.
Til gengæld var jeg vild med Tippi og Graces lillesøster, Dragon. Det er ikke hendes rigtige navn, men tvillingernes kælenavn til hende og meget passende. Jeg ville gerne have hørt mere om Dragon og hendes liv.

One er en utrolig rørende og meget smuk fortælling om Tippi og Grace, der trods deres fysik er to meget forskellige og selvstændige individer.

4/5 stjerner

One af Sarah Crossan / Originaltitel: One
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2016 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2015
ISBN: 9788740030433
379 sider