Bare et kapitel mere: Drømmeæderne af Jonas Wilmann

tirsdag den 14. marts 2017

Drømmeæderne af Jonas Wilmann

"Hvem er den mærkelige mand, der render rundt på Elliots værelse om natten og roder i hans papirer? Stjæler hans bedste gyserhistorier!
Hvem er han? Hvor kommer han fra? Og hvad har han med Elliot at gøre?
Hvorfor skulle en voksen dog bryde ind på et barns værelse og stjæle hans gyserhistorier, spørger Elliots mor. Ja, hvorfor ...?
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor voksne er sådan nogle sørgelige discount-udgaver af børn? Måske finder Elliot svaret."

Jeg har læst flere af Wilmanns romaner og novellesamlinger til voksne, og nu har jeg så kastet mig over en af hans børnebøger. Det var helt klart titlen der først vakte min interesse, og så er det jo en forfatterspire der har hovedrollen. Forsiden var ikke helt min smag, men jeg er sikker på at den nok skal tiltrække børneøjne med den store flå/insekt og de meget psykedeliske farver. Men tilbage til romanen. Elliot elsker at skrive og han skrive kun bloddryppende gyserhistorie. Han er nemlig selv rimelig vild med gysere og hans venner kan heldigvis heller ikke få nok af dem. Elliot og hans forældre forstår ikke rigtig hinanden og taler tit forbi hinanden. En nat opdager Elliot at verden og fremtiden ikke er helt som han altid har troet det.

Drømmeæderne er letlæst og underholdene historie for børn. Den fortæller en historie om at tro på sig selv, venskaber og at stå ved sine drømme, hvad end de måtte være. Jeg fandt den desværre ikke særlig uhyggelig (som i overhovedet ikke uhyggelig), der er jeg mere til Wilmanns horrornoveller, men Drømmeæderne er en finurlig lille historie, der nok skal finde sine læsere eller så finder læserne den.