Velkommen
Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
fredag den 31. marts 2017
Marts 2017
Marts har været en travl måned for mit vedkommen. Den har også været fyldt med mange spændende ting. Og selvom størstedelen var meget spændende har det ikke altid overladt meget tid til læsning, desværre. Jeg var to gange på Fyn med mit arbejde. Den ene gang var en temadag om Fantasy, som var meget spændende. Forlagsfolk fra Tellerup og Carlsen var der for at fortælle om deres kommende udgivelser, samt hvilke tendenser der rører på sig. Malene Sølvsten var der også og blevet interviewet om Ravnenes Hvisken 2 (som jeg glæder mig helt ubeskriveligt til). Forfatteren Lars Kramhøft afrundende dagen med at fortælle om tendenserne indenfor fantasy, horror og science fiction.
Dagen efter var jeg i Aarhus til et andet arrangement om fantasy. Det var rigtig spændende. Det indeholdte flere korte oplæg, hvor vi kom vidt omkring i fantasyens kroge. Jeg hørte oplæg af
Mathias Clasen (Fantasy som genre), Christian Mogensen (Fantasy i computerspil), Kirstine Aaen (Kampen om Jerntronen) og Kenneth Bøgh Andersen (At skrive fantasy). De var alle engageret og man kunne mærke at de brændte for fantasy. Så det var en virkelig hyggelig aften.
I marts var jeg i biografen et par gange. Den første film jeg så var Logan. En virkelig, virkelig fed film i X-men universet. Dernæst så jeg Beauty and the Beast hele to gange, det var en helt igennem skøn og fantastisk film. Jeg fik også set Kong: Skull Island, som var en ganske udemærket monsterfilm.
I marts fik jeg læst 20 bøger på i alt 5095 sider (hvordan skete det lige?). Jeg troede godt nok ikke at jeg ville få læst så meget med alle de ting jeg havde gang i marts. Jeg tilføjede 12 nye bøger til mine bogreoler i marts.
Jeg fik læst to bøger på over 500 sider i marts. Guldsmed i rav på 936 sider og Gemina på 659 sider.
Marts' korteste bog var den søde, lille historie Det bortførte bogstav på blot 44 sider.
Jeg fik læst to klassikere i marts. The Time Machine en klassik science fiction roman fra 1895 og The Beauty and the Beast udgivet første gang 1740.
Marts' bogklubsbog var 1984 som jeg rent faktisk læste i februar, før jeg vidste at det var den næste bog vi skulle læse.
Marts' bedste læseoplevelse. Jeg havde en del gode læseoplevelser i marts, heriblandt Stålhjerte, Mareridt & Myrekryb 2, Outlander - Guldsmed i rav og Gemina.
Marts' største overraskelse. Roverandom var virkelig hyggelig og magisk og godt oplæst af Derek Jacobi. The Beauty and the Beast var også en sjov læseoplevelse med alt dens interaktivitet.
Jeg havde forventet lidt mere uhygge i 7. a og Skadedyr og tulipaner, men de var bestemt ikke dårlige læseoplevelser. Jeg havde nok bare forventet lidt mere horror.
Jeg glæder mig til april måned. For det første fordi jeg har nogle fridage, blandet andet i påsken, hvor jeg regner med at få læst nogle bøger, hygget sammen med familien, samt gået nogle lange ture med hunden.
For det andet fordi nu er det for alvor ved at blive forår og det gør et eller andet ved mit humør.
For det tredje fordi der er hele 3 readathones som jeg gerne vil deltage i. Selvskrevet er naturligvis Deweys 24hour Read-A-Thon d. 29-30 april. Men så er der også Tome Topple Readathon fra d. 7 april og til og med d. 20 april. Dette Readathon handler om at læse bøger på 500+ sider, og da jeg har en del bøger der opfylder dette krav overvejer jeg meget kraftig at deltage. Det tredje readathon er Spring into Horror Read-A-Thon der løber fra d. 17 april til d. 30 april. Det eneste krav til dette readathon er at læse en horror/uhyggelig roman. Og jeg er i humør til noget horror. Jeg er blevet meget inspireret af Helenes readathon vlog, så jeg vil bare igang med at læse.
Jeg skal også med til Krimimessen igen i år. Selvom jeg stadigvæk ikke læser mange krimier, synes jeg at der er en virkelig god stemning på messen. Ses vi?
I april skal jeg også nørde Star Wars og science fiction med mit arbejde. Det tror jeg bliver en rigtig sjov dag.
Læste bøger:
Jonas Wilmann: Drømmeæderne
Ronnie Andersen: Komatøs
Skottie Young: I Hate Fairyland vol 2 - Fluff My Life
Brandon Sanderson: Stålhjerte (Fortropperne #1)
Michael Ende: Den Uendelige Historie
Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 2
Steen Langstrup: Skadedyr og tulipaner
Brandon Sanderson: Mitose (Fortropperne #1,5)
Diana Gabaldon: Outlander - Guldsmed i rav (Outlander #2)
Gabrielle-Suzanne Bardot de Villeneuve: The Beauty and the Beast
Amie Kaufman & Jay Kristoff: Gemina (The Illuminae Files #2)
H G. Wells: The Time Machine
J. R. R. Tolkien: Roverandom (lydbog)
Bjarne Reuter: 7. a
Teddy Vork: Det bortførte bogstav
Scott Snyder: Batman vol 1 - The Court of Owls
Dennis Jürgensen: Måske
Scott Snyder: Batman vol 2 - The City of Owls
Scott Snyder: Batman vol 3 - Death to the Family
Pamela Moore: Chokolade til morgenmad
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar