Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 3. marts 2019

Månedens serie #2 - Marts 2019


Jeg har fået trukket månedens serie for marts og det blev Line Lybeckers tematiske trilogi, der blandt andet fokuserer på køn og seksualitet. Jeg har ikke sat mig voldsomt meget ind i bøgernes handling, andet end hvad, der lige står på bagsiderne, som jeg hurtigt har skimmet, men jeg er spændt på at læse dem. Og så har jeg i et stykke tid haft lyst til at læse noget realistisk young adult. Trilogien består af titlerne Mere end veninder, Historien om en dreng samt På vej mod Sophie.

Jeg har haft Mere end veninder og Historien om en dreng siden 17. juni 2017, hvor jeg fik dem til et bloggerevent i ViborgPå vej mod Sophie købte jeg sidste år i november, da forlaget havde udsalg på alle deres titler. Jeg havde hørt Line Lybecker fortælle om På vej mod Sophie til BogForum og er derfor meget interesseret i at læse den.

Bøgerne er forholdsvis korte, den længste er 330 sider, så jeg regner med, at jeg kan nå dem alle i løbet af marts. Det er i hvert fald mit mål.

Har du læst serien?

2 kommentarer:

  1. Dem kan du godt glæde dig til. De er virkelig gode!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt! Det vil jeg gøre :)

      Slet