Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 27. august 2019

Zombie-jæger - Den nye verden #1-4 af Nicole Boyle Rødtnes

"For et år siden var menneskeheden ved at uddø. Zombier havde overtaget verden. Alle forsøg på at stoppe dem var slået fejl. En gruppe overlevende traf det ultimative valg. Bomber blev placeret over hele kloden. De var fyldt med radioaktivitet og skulle udrydde zombierne en gang for alle. Menneskene rejste til øen Kenowa. Det eneste sted, der ikke blev bombet. Der ville de bygge deres nye samfund. Men nu truer zombierne igen, og menneskene er nødt til at tage ekstreme midler i brug for at overleve..."




[Indeholder spoilers for Zombie-jæger]

Zombie-jæger - Den nye verden er efterfølger til Zombie-jæger, og består af fire bøger: Rådne soldater, De dødes mission, Menneskenes bedrag samt Den sande fjende. Jeg vil anbefale at man læse serierne i rækkefølge for at få det hele med.

Der er nu gået et siden afslutningen på Zombie-jæger. Ava bor på øen Kenowa sammen med hvad der er tilbage af menneskeheden. De bombede fastlandet med radioaktive bomber i håbet om at det ville udrydde zombierne. Det skete desværre ikke og nu er nogle af zombierne ved at komme til bevidsthed igen og kan huske deres tidligere liv som mennesker. Menneskene har indfanget nogle af de bevidste zombier og eksperimentere på dem i håbet om at de kan udnytte dem til farligt arbejde. Ava arbejder sammen med sin mor på laboratoriet. Det sidste vi så til Alo i Zombie-jæger var at han var blevet til en zombie. Nu er han tilbage som en bevidst zombie, der sidder fanget i et bur i laboratoriet.

Det er stadig nogle barske emner som Nicole Boyle Rødtnes tager op i denne serie. Og jeg er stadig helt pjattet med det. Det gør det hele universet meget troværdigt. Serien er også utrolig velskrevet og meget spændende, så det er en stor fryd at læse bøgerne.

Jeg kan rigtig godt lide at forfatteren udvikler på zombiemyten. I Zombie -jæger var zombierne for det meste meget traditionelle menneskeædere lige med undtagelse af Kæmpen. Her i Zombie -jæger - Den nye verden har vi fået bevidste zombier som Alo, og superzombier, der ikke er bevidste, men som til gengæld er blevet stærkere og hurtigere. Det tilføjer noget nyt til serien og det er bare virkelig fedt, at vi får noget nyt at skulle forholde os til og nye rædsler at frygte. Jeg er også glad for at vi nu for historien fortalt fra et zombiesynspunkt, som jeg også finder meget interessant.

Det kører lidt i ring for Avas vedkommende. I Zombie-jæger gik hun bagom ryggen Laila for at hjælpe en anden og derved miste Lailas tillid. Og det gør hun også igen bare denne gang med hendes mor. Det bliver måske lidt for gentagene efter min mening, og jeg ville gerne have set en ny vinkel. Alo er også lidt fanget i krigerrollen, så det kunne være fedt, hvis også han kunne bryde lidt ud af den.

I Zombie-jæger - Den nye verden er der også stadig meget splatter, gys og så har serien stor underholdningsværdi. Den er simpelthen guf for zombiefans.


3/5 stjerner

Titel: Rådne soldater
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Zombie-jæger - Den nye verden #1
Sprog: dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2016
ISBN: 9788771652871
Sideantal: 91

Titel: De dødes mission
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Zombie-jæger - Den nye verden #2
Sprog: dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2016
ISBN: 9788771652888
Sideantal: 83

Titel: Menneskenes bedrag
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Zombie-jæger - Den nye verden #3
Sprog: dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2017
ISBN: 9788771656541
Sideantal: 83

Titel: Den sande fjende
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Zombie-jæger - Den nye verden #4
Sprog: dansk
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2017
ISBN: 9788771656558
Sideantal: 83

Ingen kommentarer:

Send en kommentar