Kai søger desperat efter Shay, som snød ham og forsvandt for at melde sig selv til myndigheder.
Shay holdes fanget med en gruppe af overlevende, og sammen prøver de at finde ud af, hvorfor epidemien brød ud. Men der er mange, som ønsker dem ondt, og sandheden bag epidemien viser sig at være sprængfarlig."
○ Nedtælling ○
Afsløring er anden bog i trilogien Mørkt stof, og jeg havde set frem til at læse den, da jeg var ret glad for den første bog i serien.
Den dødsensfarlige epidemi fra Nedtælling spreder sig med lynets hast og dræber mennesker i massevis. Nogle er dog immune for sygdommen, mens der også er nogle der bliver syge og overlever den. Dem der overlever får dog mystiske overnaturlige kræfter, og de får også skylden for at være smittebærere, og er derfor jagtet vildt. Shay er overvist om at hun er smittebærer, og har derfor forladt Kai og Callie uden et ord og meldt sig selv til myndighederne. Kai og Callie leder desperat efter hende og undervejs støder de på andre overlevende.
Jeg kan virkelig godt lide Teri Terrys skrivestil. Romanen er letlæst og meget spændende. Synsvinklen skifter mellem Kai, Callie og Shay og det fungerer rigtig godt og giver et godt flow i historien - det meste af tiden. Der er et tidspunkt, hvor der går ret mange sider/kapitler før vi hører fra Shay, og det hægtede mig lidt af, fordi hendes tidligere kapitel endte med en stor cliffhanger, og det er fint at trække spændingen ud, men her var det lidt for længe efter min smag.
Afsløring er hovedsageligt en flugt og jagt bog. Vores hovedpersoner er hele tiden på flugt med små ophold på "sikre" steder og kommer også løbende i nogle jagt situationer, hvor de bliver jagtet af "de onde" og skal forsøge at undslippe dem. Jeg har som sådan ikke noget imod sådan et scenarium, men det blev måske en lille smule ensformigt til tider og jeg havde måske gerne have villet set noget mere variation i formen. Men det er bare min personlige holdning og jeg synes stadig at Afsløring er en fed pageturner, der er fyldt med moralske dilemmaer, og karakterer, som man aldrig helt ved, hvor man har.
Teri Terry har skabt et rigtig spændende dystopisk univers, der ligner vores til forveksling, men med visse modifikationer. Selvom der var visse ting, som jeg ikke var så vild med, synes jeg overordnet at det var en god historie, der havde nogle interessante twist undervejs. Jeg er meget spændt på hvad der kommer til at ske i den tredje og sidste bog Udvikling, som jeg glæder mig meget til at læse.
3,5/5 stjerner
Titel: Afsløring // Originaltitel: Deception
Forfatter: Teri Terry
Serie: Mørkt stof #2
Originalsprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2018
ISBN: 9788702245158
Sideantal: 396
Ingen kommentarer:
Send en kommentar