Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 11. august 2019

Nye bøger #50 - tilføjelser i juli


Dette bookhaul er nok det mindste nogensinde på den her blog...
Jeg har kun købt 3 bøger i hele juli og modtaget 1 af en skøn forfatter.
Men det er måske meget godt, for så kan jeg forhåbentlig få læst nogle af alle de bøger, jeg har allerede har stående.
Der er dog nogle bøger på vej til mig, som jeg håber på kommer i løbet af august.


Skønne Julie Day var så sød at sende mig hardbackudgaven af Grænsen til Trafallas - Den halves arv, da hun opdagede at jeg kun havde paperbackudgaven. Det er jeg så glad og taknemmelig for, da jeg elsker når bøgerne passer sammen på hylden. Det varmer mit bogsamlerhjerte.
Grænsen til Trafallas - Den halves arv er virkelig god fantasy, som jeg vil anbefale til alle fantasyelskere. Min anmeldelse kan læses her.


Den første bog jeg købte var Perlesøsteren af Lucinda Riley. Jeg var egentlig ude at købe fødselsdagsgaver til min mor, da jeg fandt til nedsat pris.


Samme dag som jeg købte Perlesøsteren købte jeg 9 fra de ni verdener af Rick Riordan, som er fortællinger fra Magnus Chases univers. Den er illustreret, og jeg glæder mig meget til at læse den.


Den sidste bog jeg købte var K.L. Bergers YA roman Hvor jeg hører til. Jeg har hørt meget godt om den, så den er jeg også spændt på at læse.


Har du købt nogle spændende bøger i juli?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar