Velkommen
Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
søndag den 19. januar 2020
FairyLoot #30 - Defying the Odds December 2019
Temaet for decembers FairyLoot var Defying the Odds, og som altid var jeg spændt på at finde ud af, hvad boksen indeholdte.
Den første ting var denne pung som var inspireret af The Red Rising Saga af Pierce Brown. Den har en størrelse, da gør at jeg tror jeg vil have mine post-it notes i, da den er for lille til blyanter og kuglepenne. Desværre lugter den en smule kemisk, så den skal lige luftes ud før jeg tager den i brug.
Designeren er @chattynora.
Den næste ting var denne mikrofiberklud, og jeg er simpelthen vild med designet, som er lavet af @literarylifeco.
Dernæst fiskede jeg disse fire blyanter op, som alle sammen har husmottoer og -farver fra Game of Thrones. De er ganske fine og jeg ser frem til at tage dem i brug. Det er FairyLoot der står bag dem.
De her fine magnetiske bogmærker er baseret på Skyward af Brandon Sanderson. Jeg krydser fingre for, at jeg får læst bogen i år, især da bog 2 er udkommet.
Designeren bag er @pigeon.princess.
Jeg er ikke særlig vild med te, så jeg ved ikke helt om jeg nogensinde får drukket denne Ead te, som er inspireret af The Priory of the Orange Tree af Samantha Shannon. Men jeg kan da altid prøve den, for at se om jeg kan lide den.
Det er @thetealeafcompany der står bag teen og @noverantale der har lavet labelen.
Jeg er ret vild med farverige sokker, så dem glæder jeg mig til at tage i brug. De er inspireret af The Wrath and the Dawn af Renée Ahdieh og lavet af FairyLoot.
Jeg er også vild med boglige pins, så her er endnu en til samlingen. Den forestiller Aelin fra Throne of Glass serien af Sarah J. Maas.
Designeren er @bookmarkd.tattoos.
Månedens tarotkort er lavet af @gabriella.bujdoso og forestiller Helen og Elias(?) fra An Ember in the Ashes af Sabaa Tahir.
I denne boks var der to bøger med, og den ene var en læseudgave af Wicked As You Wish af Rin Chupeco, som udkommer til marts. Der var også et brev fra forfatteren og en signeret bookplate. Jeg er normalt ikke så vild med disse læseudgaver, da jeg bedst kan lide at læse bøger, når de er helt færdige. Men nu hvor jeg har den må jeg se om jeg får den læst.
Månedens bog var Eight Will Fall af Sarah Harian som er en standalone fantasy (indtil videre - you never know). Jeg har ikke tidligere hørt om bogen, men den lyder interessant, så jeg skal helt klart tjekke den ud på et tidspunkt.
Foruden bogen var der et brev fra forfatteren med fanart på bagsiden, månedens FairyScoop samt bogmærke.
Det var indholdet af decembers boks, og jeg synes det var en fin boks med nogle gode ting.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar