I januar lykkes det mig at skrabe 14 nye bøger til mig, som jeg glæder mig til at læse.
Jeg var simpelthen nødt til at eje Simon Snow serien af Rainbow Rowell efter jeg hørte de første to, Carry On og Wayward Son på lydbog sidste år. Jeg er pt. skrevet op til lydbogsudgaven af Anyway the Wind Blows, og det kan være at jeg skal have genlæst de to første inden den bliver ledig.
Jeg købte også serien Snotgirl af Bryan Lee O'Malley, som er samlet i tre volumes. Jeg ved ikke særlig meget om den, men jeg synes at tegnestilen ser meget interessant ud.
Fingersmith af Sarah Waters er en, som jeg længe har haft lyst til at læse, og da jeg hørte at filmen The Handmaiden er løst baseret på den, fik jeg endnu mere lyst til at læse den.
Under the Whispering Door af T.J. Klune er en bog, som er blevet utrolig meget hypet det sidste år, så jeg håber den kan leve op til mine forventninger.
Jeg vil gerne læse lidt mere horror i år end jeg gjorde sidste år, så derfor har jeg købt disses tre bøger, som jeg forhåbentlig finder uhyggelige. The Only Good Indians af Stephen Graham Jones har jeg haft stående på min Goodreads tbr et stykke tid, mens jeg opdagede The Ruins af Scott Smith og The Deep af Nick Cutter via YouTube.
De sidste bøger, som jeg har købt i denne omgang er alle en del af serier.
Cytonic af Brandon Sanderson er den tredje og sidste bog i forfatterens nyeste ya science fiction trilogi.
Where the Drowned Girls Go af Seanan McGuire er syvende og seneste bog i Wayward Children serien. Jeg har endnu ikke fået læst bog nr. 6, men da de ikke er særlig lange, satser jeg på at komme up-to-date med serien i løbet af i år.
Iron Widow af Xiran Jay Zhao er en bog, som jeg først for nyligt har stødt på, men jeg synes den lyder virkelig spændende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar