Sommermørke af Stina Jackson

"I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen.

En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor."

Sommermørke er Stina Jackson debut, og jeg hørte hende rent faktisk fortælle om den på Krimimessen i 2019, men der gik så lige et par år, før jeg endelig fik den læst.

Gymnasielæreren Lelles datter Lina forsvinder nærmest sporløst fra et busstopsted, og en stor eftersøgning bliver sat i gang, men Lina bliver ikke fundet. Tre år efter er Lelle blevet skilt fra konen Anette, men han fortsætter eftersøgningen efter datteren. 

Teenageren Meja flytter til det lille samfund med sin alkoholiserede mor, som har fundet en ny mand. Meja er ikke særlig vild med at bo i den mørke skov, men da hun møder Carl-Johan ser tingene en smule lysere ud. På et tidspunkt kan Meja ikke længere med moren, og hun flytter derfor ind hos Carl-Johans familie, som bor længere inde i skoven.

Da endnu en pige forsvinder sporløst intensiverer Lelle sin jagt efter sandheden. 

Sommermørke bliver på coveret kaldt for en spændingsroman, og selvom den skam er spændende, er den ikke lige, hvad jeg nødvendigvis normalt kategoriserer med den genre. Jeg synes den mere er et portræt af et lille samfund og dysfunktionelle familier. Selvom der bliver begået flere forbrydelser er fokus på familieforhold og relationer, og måske ikke så meget på selve forbrydelserne. Det er en bog om sorg, savn, skadelige forhold, løgne, identitet og løsrivelse. Så hvis man forventer en bog, hvor der er knald på actionen fra første til sidste side, så er det ikke Sommermørke man skal tage fat i.

Stina Jackson er rigtig god til at beskrive Norrlands skove, og den knugende følelse af isolation, man kan opleve i en stor mørk skov. Hun er også rigtig god til at beskrive de forskellige karakterer, og da man størstedelen af tiden følger Lelle og Meja, er det dem man kommer dybeste ind under huden på. Hun skaber nogle rigtig fine portrætter af dem, som gør at de virker meget troværdige. 

Jeg vil dog sige, at jeg synes at handlingen trækker en smule ud på et tidspunkt, før den begynder at bevæge sig fremad igen. Slutningen var som sådan også fin, men den kunne godt have været udført lidt mere elegant efter min mening. Der var nogle elementer, der virkede rigtig godt, og hvor man sad på kanten af stolen af spænding, men der var også noget, der virkede knap så godt.

Sommermørke er en solid debut med nogle skønhedsfejl indimellem.  

3,5/5 stjerner

Titel: Sommermørke // Originaltitel: Silvervägen
Forfatter: Stina Jackson
Serie: -
Originalsprog: svensk // læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhoff
Udgivet: 7. februar 2019 (denne udgave) // oprindelig udgivet 22. maj 2018
ISBN: 9788711903483
Sideantal: 303