Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

onsdag den 22. februar 2023

A Storm of Swords af George R.R. Martin

"Of the five contenders for power, one is dead, another in disfavor, and still the wars rage, alliances are made and broken. Joffrey sits on the Iron Throne, the uneasy ruler of the Seven Kingdoms. His most bitter rival, Lord Stannis, stands defeated and disgraced, victim of the sorceress who holds him in her evil thrall. Young Robb still rules the North from the fortress of Riverrun. Meanwhile, making her way across a blood-drenched continent is the exiled queen, Daenerys, mistress of the only three dragons left in the world. And as opposing forces maneuver for the final showdown, an army of barbaric wildlings arrives from the outermost limits of civilization, accompanied by a horde of mystical Others - a supernatural army of the living dead whose animated corpses are unstoppable. As the future of the land hangs in the balance, no one will rest until the Seven Kingdoms have exploded in a veritable storm of swords ...."



Lige så stille og rolig får jeg arbejdet mig igennem de murstensromaner som udgør serien A Song of Ice and Fire. Hold da op, hvor er jeg glad for at de findes som lydbøger, ellers var det ikke sikkert at jeg havde stor held med dem.
Jeg er nu kommet til den tredje bog A Storm of Swords, som også er den bedste so far efter min mening.

Jeg ved ikke, hvor meget mening det giver at komme ind på handlingen i A Storm of Swords, for der sker nogle vilde ting, som jeg på den ene side gerne vil snakke om, men som jeg på anden heller ikke vil spoile for dem der endnu ikke har læst bogen eller set tv-serien. Jeg så selv tv-serien først, så jeg vidste godt, hvad de store events var.
Men altså flere ting spidser til her i 3'eren, karakterer dør som fluer og intriger og komplotter er der nok af, mens de mægtige og rige tromler hen over dem, som har mindst.

Det er helt klart den neglebidende handling, samt de gode beskrivelser af flere centrale karakterer, som har holdt mig fanget. Karakterbeskrivelserne er for det meste rigtig gode, og jeg kan rigtig godt lide at vi følger både de "gode", "onde" og moralske tvetydige karakterer. 
Jeg savner dog stadig nogle flere fantasyelementer i dette fantasy univers, og at kvinder bliver behandlet bedre (se min anmeldelse af A Clash of Kings for uddybning), men udover det var jeg rigtig godt underholdt.

Holder du af middelalderlig inspireret fantasy, hvor der er mere fokus på magtkampe, vold, slægt og ære end egentlig fantasy (selvom der er tre drager med) og ikke har noget imod murstensromaner, så er A Song of Ice and Fire lige en serie for dig. 


4/5 stjerner

Titel: A Storm of Swords
Forfatter: George R.R. Martin
Serie: A Song of Ice and Fire #3
Sprog: engelsk
Forlag: Bantam Books 
Udgivet: 2011 (denne udgave) / oprindelig udgivet 8. august 2000
ISBN: 9780553573428
Sideantal: 1179

Ingen kommentarer:

Send en kommentar