Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

onsdag den 19. oktober 2022

A Clash of Kings af George R.R. Martin

"A comet the colour of blood and flame cuts across the sky. And from the ancient citadel of Dragonstone to the forbidding shores of Winterfell, chaos reigns. Six factions struggle for control of a divided land and the Iron Throne of the Seven Kingdoms, preparing to stake their claims through tempest, turmoil, and war. It is a tale in which brother plots against brother and the dead rise to walk at night. Here a princess masquerades as an orphan boy; a knight of the mind prepares a poison for a treacherous sorceress; and wild men descend from the Mountains of the Moon to ravage the countryside. Against a backdrop of incest and fratricide, alchemy and murder, victory may go to the men and women possessed of the coldest steel...and the coldest hearts. For when kings clash, the whole land trembles."



Jeg var lige inde på Goodreads for at tjekke, hvornår jeg læste A Game of Thrones. Det viser sig at det var tilbage i 2017, og så man sige at det ikke er for tidligt at jeg fik læst efterfølgeren A Clash of Kings. Jeg endte med at høre den på lydbog, og det var et meget godt valg, fordi det gjorde at jeg blev færdig med den indenfor en overskuelig periode.

A Clash of Kings er en murstensroman, der bliver fortalt fra flere forskellige vinkler. Helt nøjagtig fik jeg talt det sammen til 9 forskellige fortællere/hovedpersoner og endnu flere bipersoner, både i store og mindre roller. Der er selvfølgelig nogle af hovedpersonerne, der får meget mere taletid end andre, og det giver derfor et meget ujævnt flow i den overordnet fortælling. Der var også nogle hovedpersoner, som var meget mere interessante end andre, så nogle gange kunne jeg godt mærke, at jeg bare gerne ville videre til en af de karakterer, som jeg fandt mere spændende. Det er selvfølgelig altid risikoen ved en roman med flere fortællere, men jeg synes godt nok at flowet led noget efter min mening.

Romanen foregår i et middelalder/vikingeagtige univers, og der er faktisk ikke særlig mange fantasyelementer med. Jovist er der tre drager og nogle mennesker og mystiske væsner med magiske evner, men størstedelen af personerne og verdenen indeholder som sådan ingen magi eller lignede, og det fylder heller ikke særlig meget i løbet af de 1010 sider. Jeg savnede derfor noget mere magi og fantasyelementer, især når serien bliver hyldet som en nymoderne fantasyserie. Der var bare lidt for lidt efter min smag.

Til gengæld er der rigtig mange intriger, forviklinger, kampe, konspirationer og lignede. Det er fedt at følge med i, hvordan karakterne kæmper for at få magt, ære eller hvad de nu lige begærer. Og jeg synes at forfatteren får dem viklet fint ind og ud af hinanden.
En ting, som jeg ikke kunne udstå ved universet/romanen, var den måde hvorpå voldtægt af kvinder blev brugt som en plottråd. Voldtægterne blev nærmest slynget ud med en fuldstændig ligegyldighed overfor de kvinder det går ud over, og det bliver aldrig rigtig påtalt af nogle karakterne. Det er en træls chokeffekt, og ja, jeg ved godt at universet er baseret på et middelalderridderunivers, men derfor behøver det ikke at være sådan kvinder behandles (og især uden nogen form for kommentar), og det gik mig virkelig på.

Jeg er glad for, at jeg endelig er kommet videre i A Song of Ice and Fire, og jeg krydser fingre for, at jeg snart får læst/lyttet de andre bøger i serien. A Clash of Kings er ikke den bedste fantasyroman, jeg har læst (fordi der mangler noget mere fantasy), men jeg var stadig godt underholdt det meste af vejen.


3,5/5 stjerner

Titel: A Clash of Kings
Forfatter: George R.R. Martin
Serie: A Song of Ice and Fire #2
Sprog: engelsk
Forlag: Bantam Books
Udgivet: 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 16. november 1998
ISBN: 9780553579901
Sideantal: 1010

Ingen kommentarer:

Send en kommentar