Jeg kæmpede med at få læst Spindlernes Dal, som er første bind i serien om Asfrid, hvilket jeg ikke lige havde regnet med, da bogen kun lige er lidt over de 200 sider og med mange korte kapitler. Men der var desværre flere ting, som ikke fungerede i historien.
Asfrid er del af stjernefolket, og er vokset op med sin mor og bedstemor. Da hun finder ud af at bedstemoren er døende, beslutter hun sig for at rejse til Mørkeland, hvor hun vil finde et edderkoppeæg, der forhåbentlig kan redde bedstemorens liv. Med sig har hun klippeulven Vulpis, men møder på vejen også menneskeslaven Theo, som er flygtet fra de frygtelige edderkoppefolk.
Jeg kan ikke skrive denne anmeldelse uden at spoile noget af handlingen - så stop med at læse nu, hvis du ikke vil spoiles.
Lad os starte med det jeg godt kunne lide:
Vulpis - ikke så meget dens navn, men jeg kunne godt lide klippeulven, og det var trist at den skulle dø så tidligt.
Jeg kunne også godt lide temaet omkring familie, familiesammenhold, og at gøre "alt" for sin familie, men det måtte godt have været mere udfoldet.
Jeg kunne godt lide kapitlerne med edderkopperne. De var fede og skræmmende (for det meste). De måtte godt have været mere med.
Jeg kunne godt lide illustrationerne af Rasmus Jensen.
Nu til det som jeg var knap så glad for:
Starten er langsom og meget informationstung, uden at den egentlig formår at fortælle ret meget. Den virker også alt for konstrueret og dermed utroværdig.
Hvorfor bliver Theo introduceret så pludselig (og næsten halvvejs i historien)? Det virker ikke særlig godt, og jeg ville have foretrukket at deres historier havde være fortalt sideløbende fra starten af, så deres veje kunne mødes mere naturligt i historiens flow.
Instalove mellem Asfrid og Theo - jeg hader det! De har kendt hinanden i maks tre dage, og så bliver de fuldstændig vilde med hinanden, og så kysser de og får rejsning og Theo tænker på Asfrid kvindelighed, som jeg ikke aner hvad er. Det bliver et nej tak herfra.
Theo er opsat på at flygte og få sin frihed (han har endda efterladt sin mor og lillesøster tilbage i slavelejren), og han vil overhovedet ikke rejse ind i Spindlernes Dal, fordi det er for farligt. Men da han møder Asfrid, opgiver han sine flugtplaner på under 5 min. for at rejse med hende og hjælpe hende. Jeg manglede at få hans motivation uddybet.
Hvorfor har Theo ikke fortalt Asfrid, hvordan man kæmper mod edderkopperne, før de rent faktisk indleder en kamp mod en edderkop? Det virker meget dumt at råbe de gode råd under en kamp, hvor alt er kaos i forvejen, og det er utroligt at Asfrid overlever. Især taget i betragtning at edderkopperne skulle være så farlige...
I samme ombæring - hvordan kan Asfrid tæmme en edderkop uden hun har fået fortalt, hvordan man gør? Og hun får det til at se mega nemt ud.
Hvorfor får Asfrid lov til at være ved Theos familie. når hun skal forestille at være taget til fange? Der er ikke engang vagter til stede, og hun er heller ikke bundet eller noget.
Hele delen med Algot giver ingen mening. Hvorfor vil den mægtige 300 årige have en 17 årig pige til mage? Kan han ikke indtage Klippedalen uden at have Asfrid som mage? Hvorfor siger Asfrid ja? Hun mener det godt nok ikke, men det hele sker i løbet af ganske få sætninger. Og hvorfor kan hun lide hans kys??
Hvorfor går Algot med på Asfrid betingelser? Hvorfor er han så betaget af hende? - han har ikke engang kendt hende i tre dage, men kun snakket med hende to gange.
Alt i alt var Spindlerens Dal desværre ikke en bog for mig, og jeg har ingen planer om at læse videre i serien.
1,5/5 stjerner
Titel: Spindlernes Dal
Forfatter: Laura Helena Pimentel da Silva
Serie: Asfrid #1
Sprog: dansk
Forlag: Forlaget Leitura
Udgivet: 22. juni 2022
ISBN: 9788794310123
Sideantal: 225
Ingen kommentarer:
Send en kommentar