[Anmeldereksemplar: Vi er fem]
I februar var jeg inde og se to teaterforestillinger. Den ene Argumenter imod kvinder, blev vist på Randers Teater og var baseret på fagbogen af samme navn. Den var underholdende og tankevækkende.
Den anden teaterforestilling var Stuepigerne, som jeg så på Aarhus Teater, og jeg blev blæst bagover. Scenografien, skuespillerne, opførelsen var simpelthen spot-on og så fantastisk. Det var en kæmpe oplevelse.
Udover arbejde har jeg også besøgt familie, men ellers har februar været en rolig måned, hvor jeg for alvor kunne mærke at jeg trængte til solskin. Så jeg krydser fingre for at marts bliver mere solfyldt.
_________
I februar læste jeg 20 bøger, hvoraf 8 blev hørt som lydbøger. I alt blev det til 5.403 sider.
Igen blev det til en god blandet stak af skønlitteratur, to fagbøger, en lille stak digte og en stak graphic novels.
Den korteste bog var Lygtemanden og Askefruen på 144 sider, mens den længste var A Feast for Crows på svimlende 1064 sider.
De bedste bøger jeg læste var De mistænkte, Argumenter imod kvinder, Wayfinders: Off Course, Saga volume 10, Break Your Glass Slippers, Shine Your Icy Crown, Unlock Your Storybook Heart, Frankenstein, Færdig med Eddy Bellegueule, The Poet X samt Sadie.
Nu ser det ud som om jeg læste mange gode bøger i februar, og det gjorde jeg også, men jeg læste desværre også en lille stak, som jeg ikke kunne lide eller som var meh, og de fyldte desværre en del i min bevidsthed. Bøgerne var Kirsebærplantagen, Spindlernes Dal, Vi er fem samt Novice. Det var træls, fordi det alle var bøger, som jeg havde set frem til at læse.
Serier i februar (og januar)
Det var planen at dette skulle være et punkt fra det nye år, men jeg glemte det i januars opsummering, så derfor kommer både januar og februar nu.
Mit mål har i flere år været at få færdiglæst serier, eller at komme ajour med dem, men jeg har manglet et overblik. Det vil jeg forsøge at få ved at tilføje de serier, jeg læser i hver måned under månedens opsummering. Måske laver jeg også et selvstændig blogindlæg hver tredje måned eller måske hver halve år. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu.
Januar:
Færdiglæste serier:
Åndevandrer af Jam Aden
Dragernes Æra af C.G. Valentin
Igangværende serier: (som enten forfatteren skriver videre på eller som er afsluttet)
Lore Olympus 1-3 af Rachel Smythe
Spektrum 2-4 af Nanna Foss
Dødløs 2 af Namina Forna
Magiline 2 af Sylvia Douyé
Krypto 4 af Hans Jørgen Sandnes
Ella 1 af Kid Toussaint
Dragens øje 1 af Charlotte Sandmæl
Nordlys 4 af Malin Falch
Bjergtaget 1 af Sidsel Sander Mittet
The Inheritance Games 2 af Jennifer Lynn Barnes
Februar:
Færdiglæste serier:
Myternes stemme af Sabrina Mose
You Are Your Own Fairy Tale af Amanda Lovelace
Igangværende serier: (som enten forfatteren skriver videre på eller som er afsluttet)
A Song of Ice and Fire 4 af George R.R. Martin
Saga 10 af Brian K. Vaughan & Fiona Staples
Wayfinders 1 af Cecilie Maintz Thorsen, Heidi Holmeå & Line Z. P. Bechmann
DNF (for now?):
Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen
Asfrid af Laura Helena Pimentel da Silva
Dødemagerske af Mariane Mide
Anmeldelser i februar:
_________
Mine planer for marts er, at jeg skal to gange i teateret (igen). Derudover har min lillebror fødselsdag sidst på måneden, så det skal fejres. Jeg håber også at marts bliver mere solrigt end januar og februar, for jeg savner solens stråler, og jeg kunne godt tænke mig så småt at komme lidt i haven.
Ellers har jeg som altid nogle læseplaner, som jeg gerne vil i mål med, og nogle projekter, jeg gerne vil arbejde videre med.
Læste bøger:
Paul Cleave: De mistænkte (lydbog)
Jonas Aagaard Dinesen: Kirsebærplantagen (Kirsebærplantagen #1)
Sabrina Mose: Åmanden og Mosekonen (Myternes stemme #1)
Birgitte Possing: Argumenter imod kvinder
Marie Hald: Feminin
Cecilie Maintz Thorsen, Heidi Holmeå & Line Z. P. Bechmann: Wayfinders: Off Course (Book #1)
George R.R. Martin: A Feast for Crows (A Song of Ice and Fire #4) (lydbog)
Brian K. Vaughan & Fiona Staples: Saga volume 10
Amanda Lovelace: Break Your Glass Slippers (You Are Your Own Fairy Tale #1) (lydbog)
Amanda Lovelace: Shine Your Icy Crown (You Are Your Own Fairy Tale #2) (lydbog)
Sabrina Mose: Lygtemanden og Askefruen (Myternes stemme #2)
Amanda Lovelace: Unlock Your Storybook Heart (You Are Your Own Fairy Tale #3) (lydbog)
Mary Wollstonecraft Shelley: Frankenstein
Laura Helena Pimentel da Silva: Spindlernes Dal (Asfrid #1)
Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule (lydbog)
Elizabeth Acevedo: The Poet X (lydbog)
Matias Faldbakken: Vi er fem (anmeldereksemplar)
Mariane Mide: Novice (Dødemagerske #1)
Courtney Summers: Sadie (lydbog)
Judith Sølvkjær: Aglyphe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar