Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 15. februar 2024

Krageslottets hemmelighed af Arne Lindmo

"Da Adam skal flytte fra byen og til den lille flække Trollheim, hører han et mystisk rygte. En masse børn er forsvundet fra netop dette sted, og da Adam sammen med sine to nye klassekammerater Tara og Tobias forvilder sin ind i en gammel, forladt villa kaldet Krageslottet, står de alle tre pludselig over for den farligste nat i deres liv. Hvis de skal overleve til daggry, må de finde ud af, hvilken hemmelighed Krageslottet gemmer på, og gå i kamp mod ældgamle ondskabsfulde kræfter, før hele verden går under."


[Anmeldereksemplar fra Turbine]

Adam er flyttet til den lille by Trollheim sammen med sin mor. På sin første skoledag føles han med Tobias (som bliver mobbet en del af andre fra skolen). De møder den jævnalderen Tara, som har sat sig for at gøre Tobias mere modig. Det gør hun ved at forskrække ham i tide og utide. På vejen kommer de forbi et gammelt hus, som Tara beslutter sig for at undersøge nærmere. Det er drengene ikke med på, så de tager i skole. Men da Tara ikke dukker op igen, er de nødt til at gå ind i det gamle hus for at finde hende. Her opdager de at en trold har taget hende til fange, og de må nu finde på en måde at befri hende på.

Krageslottets hemmelighed er en bog som jeg læste relativt hurtigt, og som jeg nok glemmer lige så hurtigt igen. Den inddrager elementer fra den nordiske mytologi, som jeg normalt er rigtig glad for, men jeg synes desværre ikke rigtig at det lykkes her. Det var lidt for løst, og jeg kunne ikke rigtig se hvad ideen var med det. Bogen er nemlig relativ kort, så det var begrænset, hvor meget det kunne udfoldes, og måske spiller det også ind at det er en etter i en serie, så det kan være at det bliver mere udfoldet i de næste bøger.
Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide trolden Kark, og jeg håbede til det sidste, at plottet ville være lidt mere troldeorienteret og udforske den del i stedet for den nordiske mytologi.

Historien har fokus på venskab, forelskelse og familie, men desværre er der ikke meget plads til karakterudvikling, hvilket jeg savnende. Dette gjaldt især for børnene, mens Kark egentlig fik en fin historie, hvilket også er derfor jeg fortrak ham. 

Handlingen er ok, men en smule ujævn. Skrivestilen er fin, men ikke noget særligt. Alt i alt er det en ok bog til målgruppe, men jeg håber på noget mere gennemslagskraft i de efterfølgende bøger. 


3/5 stjerner

Titel: Krageslottets hemmelighed // Originaltitel: Kråkeslottets hemmelighet
Forfatter: Arne Lindmo // Illustrator: Ida Skjelbakken
Serie: Trollheim #1
Originalsprog: norsk // læst på dansk
Forlag: Turbine
Udgivet: 2023
ISBN: 9788740693287
Sideantal: 157

Ingen kommentarer:

Send en kommentar