"Mørket er tæt på. Det er i Enilias drømme.
Snart skal det endelige slag stå mellem lyset og mørket, og ainatunaris hær drager mod syd. Men hvad betyder det endelige slag for lysets folk?
Enilias far og den hårdt sårede Elior taler om at forlade Laru. De siger, det er en god ting. Folket skal videre til Namilia. Men hvad vil det sige at leve i Namilia? Laru er det eneste, Enilia kender. Kan de bare efterlade menneskerne til en skæbne fyldt med mørke?
Rejsen mod syd er både en indre og ydre kamp. Mødet med mennesker på nært hold viser, hvor langt de har trukket sig fra lyset. De er fulde af angst og had, og Enilia forstår, hvorfor ainatunaris tid i Laru er slut.
Valget mellem det uudforskede og det velkendte buldrer i Enilia. Hun er splittet både i kærligheden til Laino og Mevarn og valget mellem Laru og Namilia.
Da krigen bliver til virkelighed, synes alt at falde væk og gå itu. Der er kun tilbage at kæmpe og holde fast på det, der betyder allermest. En sidste kamp, den sidste tid. Et endeligt farvel."
○ Lysets datter ○
Jeg var desværre ikke særlig vild med Lysets datter, som er det første bind i serien, så jeg var meget spændt på, hvad jeg ville sige til Eliors sang, som er efterfølgeren. Heldigvis blev jeg positiv overrasket, hvilket jeg er glad for.
Enilia og Elior er, som lysets børn, bestemt til at redde Laru fra mørket. Alle magiske væsner, der hører til lysets er rejst til Namilia, og det er også planen at Enilia og Elior og resten af deres folk ( ainatunar) skal følge efter og efterlade menneskene alene tilbage. Enilia er dog stadig i tvivl, da hun stadig føler sig knyttet til Laru, og drømmer om at mennesker og ainatunar kan leve sammen i fred. Men menneskene har fjernet sig langt væk fra lyset, så er det overhovedet muligt?
Eliors sang er klassisk fantasy med vægt på Enilias tanker og følelser. Der bliver dvælet en del ved Enilias følelsesregister og tankemønstre, og hvor det fyldte alt for meget i sidste bog, synes jeg ikke helt, at det er på samme måde i denne. Det skal også siges at Eliors sang er en del kortere end den første bog, så det kan også bevirke til at jeg ikke føler, at det blev trukket lige så meget ud, som det gjorde i etteren. Der er også en smule mere spænding i Eliors sang med nogle fine kampscener til følge.
Kærlighedstrekanten er dog stadig ikke lige min kop te (for vi ved jo godt, hvem det er hun vælger), og jeg føler lidt, at der kunne have været taget hånd om det på en anden måde.
Der er flere tilbageblik i løbet af romanen, og jeg tror, at det var meningen at de skulle stå i kursiv, men desværre er det kun dele af afsnittene (ofte det sidste), der står i kursiv. Det giver en meget forvirrende læsning, fordi jeg ofte ikke viste at det var et tilbageblik, jeg læste. Så jeg blev konstant revet ud af min læseflow, hvilket var meget irriterende.
Sproget er stadig poetisk, fint og letlæst.
Jeg er vild med slutningen/clifhangeren, som virkelig giver mig lyst til at læse videre, og jeg har ingen anelse om hvilken retning serien går i, hvilket jeg synes er fedt.
3/5 stjerner
Titel: Eliors sang
Forfatter: Louise H.A. Trankjær
Serie: Syvstjernesagaen #2
Sprog: dansk
Forlag: Superlux
Udgivet: 17. september 2022
ISBN: 9788775671533
Sideantal: 270
Ingen kommentarer:
Send en kommentar