"Fenrisulven er løs. Mennesker flygter fra hus og hjem, mens uhyret hærger landsbyernes omkring Himlinge. Snehild, der er opvokset blandt ulve, kan som den eneste tale dyret til fornuft, men kun for en kort stund. En ny lænke må smedes, og snart begynder en rejse mod dværgenes rige Nidavellir, hvor skabelsens ild blusser, og blændende skatte frembringes."
○ Snehild ○ Misteltenen ○
Ulvegabet er tredje bog i serien Vølvens vej, og Snehild er blevet forvist fra Sialand på grund af, hvad hun gjorde mod den tidligere konge. Hun befinder sig dog stadig i Sialand, da hun finder ud af at Fenrisulven er løs. Hun møder Skirner og sammen drager de mod Nidavellir, hvor de skal finde en dygtig dværgemed, som kan smede en ny lænke til Fenrisulven.
I Himlinge er kongemagten under pres, da den nye konge Roald er ved at miste grebet, da han er blevet afhængig af ypperstepræstinden, Ragnfrids, urter og svampe. Der indledes en intens magtkamp for at hive Roald ud af Ragnfrids hænder, samtidig med at høvdingene samles til ulvejagt.
Det er rigtig skønt at universet bliver ved med at udvide sig, så vi sammen med Snehild, besøger nye områder af de ny verdener. Det er også fedt at møde flere at de kendte aser, jætter og dværge og se hvilke drejning, som forfatteren har givet dem. Og jeg er meget spændt på hvilke verdener og væsner vi skal møde i den næste bog.
Jeg synes ikke at Snehild og Fafners kærlighedsforhold fungerede særlig godt i historien. Det skete meget pludselig og gik utrolig stærkt, og jeg havde måske forventet at Snehild ville have en større modstandskraft. Hun bliver hele tiden beskrevet som en mægtig vølve, men hun kunne ikke gennemskue Fafners plan, fordi hun var så opslugt af lyst til ham.
Det er også, som om at Snehild ikke rigtig lærer af sine fejl. Hun har tidligere fået påtalt, at hun er for selvsikker/arrogant, og at hun ikke tager skade af at lytte til andre, men det er som hun ikke tager denne kritik til sig, og det har ført til nogle selvskabte problemer for hende. Det er selvfølgelig med til at holde spændingen ved lige, at hun skaber problemer for sig selv, men det bliver også lidt trættende og gentagende, når nu flere karakterer har påpeget det.
Berghild er en karakter, der bliver ved med at vokse på mig, så jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske med hende fremover. Generelt er der mange karakterer med, og der bliver helt tiden introduceret nye, så spørgsmålet er blot, hvor meget plads de får lov til at udfolde sig på.
Jeg synes, at når handlingen er i fokus, så er bogen rigtig medrivende, men nogle steder er den lidt langtrukken, og det kunne have klædt bogen, at der var blevet strammet lidt op visse steder. Der var også nogle ting, som godt måtte have været uddybet lidt mere, for det blev lidt for overfladisk. Forfatteren skriver rigtig smukt, og jeg kan godt lide hendes poetisk skrivestil, når synerne rammer Snehild.
Ulvegabet er endnu en spændende tilføjelse til Snehild-universet. Jeg var godt underholdt undervejs, selvom den var lidt lang, og jeg glæder mig rigtig meget til at den næste bog udkommer.
3,5/5 stjerner
Titel: Ulvegabet
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: Vølvens vej #3
Sprog: dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 25. august 2023
ISBN: 9788711986028
Sideantal: 431
Ingen kommentarer:
Send en kommentar