Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 25. marts 2021

Biblioteks Haul #4


Det er to år siden jeg sidst lavede et biblioteks haul, så jeg synes, at det var på tide lige at vise, hvad jeg pt. har hjemme og som jeg glæder mig til at læse.
I perioder låner jeg rigtig mange biblioteksbøger, også flere end jeg altid kan nå at læse. Det er utroligt nemt at blive fristet, når man plejer at gå op og ned af dem hver arbejdsdag. Det gør jeg så ikke rigtig nu om dage på grund af corona, men vi kører med et click og collect tilbud på biblioteket for øjeblikket, så vi opfylder reserveringer, som man kan hente. Og hold nu op, hvor har jeg slæbt mange bøger med hjem. Jeg har dog sat mine reserveringer på pause for jeg kan simpelthen ikke nå at læse dem for tiden. Jeg har også været rigtig god til at aflevere dem, jeg har læst og dem jeg ved, at jeg ikke når at få læst i den nærmeste fremtid.
Jeg er derfor endt på seks bøger, som er et meget mere overkommeligt antal end de 50+ bøger jeg havde i februar. Fem af dem er dansk fantasy, mens dens sidste er en ya roman. Jeg håber, at jeg kan få dem læst indenfor de næste par uger, gerne i påsken, for det ville være rart at kunne koncentrere mig om mine egne bøger.


Et af mine læsemål er at færdiglæse serier, og både Tilbage til Izola af Christina Bonde samt 
Slægternes fejde af Line Wenzel er de sidste bøger i hver deres trilogi. De er heller ikke særlig længe, så det burde kunne lade sig gøre. Og så kan jeg krydse to serier af min liste, og det er noget af det bedste jeg ved. 


Men når man færdiglæser en serie, skal man jo starte på en ny. Det er der en regel om, ikke?
Jeg har haft et godt øje til Vulkanvinter af Christian Engkilde så længe, og har også tidligere lånt den dog uden at få den læst. Jeg overvejer lidt at læse den til Tome Topple Readathon, som jeg pt. er i gang med eller i hvert fald få startet på den i denne uge.
Drageægget af C. G. Valentin er en ny fantasy serie, som jeg ikke ved noget som helst om. Men jeg glæder mig til at dykke ned i den. 


The female of the species af Mindy McGinnis er en ya roman, som jeg har set rost flere steder på Instagram, så den bliver jeg simpelthen nødt til at tjekke ud.
Låsen & Vogteren af Louise Haiberg er forfatterens nyeste bog, og igen har jeg ikke sat mig så meget ind i handlingen, da jeg ikke vil spoile min læseoplevelse med for mange informationer. Har dog set at den er blevet rost flere steder.

Hvilke bøger glæder du dig til at læse?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar