Bogen jeg føler, at jeg har set alle steder (dette udsagn gør sig gældende for flere bøger i dette bookhaul) er Cemetery Boys af Aiden Thomas. Den lyder SÅ spændende, og jeg vil meget gerne snart læse den.
Min yndlingsforfatter Laurell K. Hamilton har i februar udgivet Rafael, som er bog nr. 28(!) i hendes serie om Anita Blake. Jeg er håbløst bagefter i den serie, men jeg har store planer om at tage revanche i år og få gjort et indhug i de bøger, som jeg endnu ikke har læst.
Seanan McGuire udgav i januar det sjette bind Across the Green Grass Fields i hendes Wayward Children. Her er jeg heldigvis ikke så langt bagefter, da jeg kun mangler at læse bind 5 og selvfølelig bind 6. Bøgerne er korte, så jeg satser stærkt på at få dem læst i år.
Jeg købte også The Burning God af R. F. Kuang, som er sidste bog i hendes trilogi. Jeg har endnu ikke læst de to første bøger, men jeg har hørt meget godt om dem, så jeg håber at de falder i min smag.
Januars FairyLoot boks indeholdte Lore af Alexandra Bracken, som er inspireret af græsk mytologi.
A Vow So Bold and Deadly af Brigid Kemmerer er sidste bog i Cursebreakers trilogien, og denne udgave er specialudgaven fra FairyLoot, og den er virkelig flot!
De sidste bøger jeg modtog i februar er FairyLoot specialudgaverne af Sabaa Tahirs serie An Ember in the Ashes, som består af An Ember in the Ashes, A Torch Against the Night, A Reaper at the Gates samt Sky Beyond the Storm. Og de er så smukke! De er virkelig en fryd for øjet, og jeg glæder mig så meget til at læse dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar