"Emilie sidder normalt bagerst i klassen og holder lav profil. Lige indtil den nat, hvor hun tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse.
Snart begynder der at ske uforklarlige ting omkring hende. Emilies drømme bliver til virkelighed, men ikke kun på den gode måde. Det tvinger hende til at finde ud af, hvem hun kan stole på – og om hun overhovedet kan stole på sig selv."
[Leoniderne er et anmeldereksemplar fra Gyldendal]
Ifølge Goodreads har jeg læst Leoniderne 4 gange. Den første gang var i 2014, mens den indtil videre sidste gang var december 2020 (jeg kommer til at genlæse denne bog mange gange). Jeg anmeldte den også tilbage i 2017, og den anmeldelse kan læses her. Så for ikke at komme til at gentage 2017 udgaven af mig, vil jeg komme ind på nogle lidt andre ting her.
Da Nanna Foss skiftede forlag sidste år blev de første fire bøger genudgivet i #SpektrumReboot udgaver. Bøgerne fik blandt andet nyt design med forsider og bagsider, ny skrifttype og linjeafstand, tastefejl blev rettet, men sproget kom også under en kærlig behandling. Den proces har Nanna fortalt rigtig meget om blandt andet på Instagram, og i 60 uger. Jeg vil anbefale dig at tjekke de forskellige kanaler ud, hvis du endnu ikke har gjort det.
Jeg synes at det er fint, at bøgerne er udkommet i en ny udgave, da jeg elsker, når bogserier matcher. Det ser altså bedst ud på mine bogreoler. Derudover er det også en vigtig debat som Nanna Foss har sat i gang, hvad angår sprog og sprogets udvikling. Den går hurtig og især i young adult. Og vi kan ikke komme udenom at sprog er magt. Nanna har sagt og skrevet rigtig meget om dette emne, så tjek de link ud, som jeg har sat ind.
Fra en bibliotekarvinkel kan jeg godt lide at bøgerne visuelt ser kortere ud. De gamle udgaver var murstenstykke, fordi skrifttypen var større, linjeafstand var længere og marginen var bredere. Den nye udgave af Leoniderne er på 387 sider, mens den gamle udgave er på 541 sider. Der er altså en forskel på 154 sider (måske ikke alverden, men alligevel nok til at gøre en forskel). Det gjorde det nogle gang svært at formilde til de børn og unge, som ikke er så glade for at læse tykke bøger, for man vil jo ikke have de knækker nakken på dem. Specielt ikke når det er så god en historie. Jeg kender det fra mig selv - jeg skal flere gange lige tage et ekstra tilløb, når bøgerne er på 600+ sider, og det selvom jeg holder af at læse lange bøger.
Min december 2020 genlæsning var også første gang jeg vendte tilbage til starten efter at have læst alle de udgivne bøger. Det har gjort mig opmærksom på en anden måde. Jeg kender selvfølgelig historien ganske godt efter at have læst den fire gange, men jeg opdagede alligevel nye ting, som altid har været der, men som jeg enten ikke havde fangede i første omgang eller som først rigtig gav mening efter at jeg havde de andre bøger. Nanna er nemlig eminent til at smide små brødkrummer rundt omkring i historien, og så må man som læser søger for at finde dem alle og samle dem op.
Spektrum er en af de stærkeste danske science fiction serier vi har pt. og jeg er virkelig blevet afhængig af den, dens plot og ikke mindst dens karakterer. Det er en virkelig følelsesmæssig rutsjebanetur man som læser kommer igennem, og jeg lever for hver tvist og drejning som historien tager. Jeg kan ikke vente med at genlæse de tre andre bøger i disse flotte nye udgaver.
5/5 stjerner
Titel: Leoniderne
Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum #1
Sprog: dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 8. oktober 2020 (denne udgave) // oprindelig udgivet 19. oktober 2014
ISBN: 9788702308143
Sideantal: 387
Ingen kommentarer:
Send en kommentar