Det er blevet tid til at se på, hvilke bøger jeg købte i maj. I maj fik jeg skrabet 13 bøger sammen og jeg venter stadig på 2, som jeg endnu ikke har modtaget.
Jeg havde stor lyst til at købe i vildskab, men jeg formåede alligevel at begrænse mig en smule. Men det kan sagtnes være at jeg køber lidt flere i juni ;)
Jeg har planer om at få læst Leigh Bardugo forfatterskab i den nærmeste fremtid, da jeg med hendes nyeste bog Rule of Wolves ejer alle de bøger, hun har udgivet.
The Year of the Witching af Alexis Henderson er en bog som jeg har haft øje på et stykke tid. Så vidt jeg ved handler den blandt andet om hekse og magi, og det er to ting, som jeg finder rigtig spændende.
Jeg har også købt Peace Talks af Jim Butcher, som endelig er udkommet i den udgave, som jeg samler på. (Jeg venter stadig på at den nyeste bog udkommer i samme udgave).
Jeg har ventet længe på Den usynlige krig af Boris Hansen, og den er også på min juni tbr. Jeg har virkelig høje forventninger til den.
En anden bog som jeg også har store forventninger til er The Extraordinaries af T.J. Klune, som lyder virkelig spændende.
Nikita Gill skriver digte og korte prosastykker, og jeg har tidligere læst én af hendes bøger,. Jeg har nu lyst til at prøve kræfter med andre af hendes værker, og har derfor købt The Girl and the Goddess og Where Hope Come From.
Jeg har endnu ikke læst Gry Kappel Jensens Rosenholm-trilogi, men nu hvor jeg har købt både 2'eren Forglem mig ej og 3'eren Natskygge, har jeg ikke længere nogle undskyldninger. Desuden er den første bog også på min juni tbr.
Jeg lader mig tit inspirere af booktubers og bogbloggere, og disse to har jeg fundet igennem Jen Campell. Så vidt jeg husker, havde hun dem med i et bookhaul, men havde endnu ikke læst dem. Jeg har haft dem stående på min Saxo huskeliste i et godt stykke tid, og nu fik jeg lyst til at læse dem, og så må vi se hvad jeg synes om dem.
Bøgerne er Queer Folk Tales: A Book of LGBTQ Stories af Kevin Walker og Princesses Behaving Badly: Real Stories from History—Without the Fairy-Tale Endings af Linda Rodríguez McRobbie.
The Personal Philosophy Project er også en jeg har fulgt længe, og da hun gennemgik en af hendes reoler, snakkede hun om The Silence of the Girls af Pat Barker og A Thousand Ships af Natalie Haynes, som jeg synes lyder virkelig spændende. De foregår begge i oldtidens Grækenland og har et feministisk tvist, så vidt jeg har forstået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar