"Íssól Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste urtemagersker. Der findes ikke de urter hun ikke kan dyrke eller de sygdomme hun ikke kan helbrede.
Men nu er hendes hjemegn, Østfold, truet. Jætterne fra Glitterheims bjerge – Udgårds mægtigste kongedømme – vil angribe og udslette alle hun elsker.
På samme tid hærger en dødelig og meget smitsom koppevirus som kriger efter kriger i Østfolds hær bukker under for. Kun én ting kan redde Íssóls land og folk: en eliksir brygget af urten stormkrone. Den eneste urt Íssól hverken kan finde eller dyrke. Íssól er fortvivlet, men så hører hun et rygte. I Glitterheim gror der stormkrone i tusindvis. En skæbnesvanger nat drager hun ind i fjendeland. Det bliver en rejse hvor indsatsen ikke kun er hendes liv, men også hendes hjerte."
Íssóls fortælling er andet bind i Asgårds døtre, og denne gang følger vi Íssól. Hun er valkyrie og en af de bedste urtemagerske i Asgård. Hun er også meget forskellig fra svigerinden Ingeborg og lillesøsteren Íslilja, som er store krigere. Íssól er meget mere tilbagetrukken og opsat på at gøre hvad der er bedste og mest ærefulde for familien uafhængigt af, hvad hun selv har lyst til.
En dag sniger hun sig op i Glitterheims bjerge, hvor urten stormkrone vokser vildt. Urten skal bruges i kampen mod pest, så den er livsvigtig. Her møder hun en mand, som redder hendes liv, og som hun ikke kan glemme igen. Hun er lovet væk til Asle, som hun ikke er forelsket i, men som er besat af hende. Krigen truer dog Íssóls hjem, og snart møder hun igen den mystiske mand.
Jeg var desværre ikke så glad for denne roman, som jeg var med den første. Den havde nogle ting, som jeg ikke rigtig kunne se bort fra og som trak min læseoplevelse en hel del ned.
Jeg hader alle mændene i den her bog! Jeg ved godt, romanen foregår i et patriarkalsk samfund, hvor mændene bestemmer alt, men hold kæft, hvor havde jeg lyst til at slå hele bundet ihjel. Selv Auðun som jeg faktisk godt kunne lide i den første bog. Det kunne jeg ikke i denne. Kvinder er ikke mænds ejendomme, heller ikke hvis de er dine søstre og du bortgifter dem for at ende stridigheder! Asle var også et røvhul (jeg ved godt at det var meningen at han skulle være det, men stadigvæk). Hvis patriarkatet var blevet udfordret noget mere eller overhovedet, også af andre mænd, havde jeg nok ikke haft så mange problemer med mændene. Men det skete desværre ikke rigtig, og det var virkelig demotiverende for mig.
Jeg kunne for det meste godt lide forfatterens sprog som er let og ligetil, men at ordet "seriøst" blev brugt af en af karakterne, studsede jeg en del over, da romanen foregår i et gammelnordisk univers, hvor det ord ikke lige passer ind. Sproget er generelt nutidigt, hvilket er fint, men det passer samtidig til historien (det gjorde seriøst dog ikke).
Jeg fandt handlingen spændende. Den er actionfyldt og meget hæsblæsende til tider. Karakterne var bare ikke lige mig. Jeg blev lidt træt af Íssól til tider, fordi hun ikke sagde folk imod, når hun var uenig med dem (fordi hun er så traditionsbundet og så handlingslammet engang imellem), og så når hun endelig gjorde det, hørte de for fanden ikke efter hvad hun sagde. Det var virkelig frustrerende at læse.
Jeg var heller ikke særlig meget for den instalove, der var mellem Íssól og Rane. Det gik alt for hurtigt, og jeg følte aldrig rigtig den kærlighed og tiltrækning, der skulle være imellem dem.
Selvom Íssóls fortælling ikke rigtig var en bog for mig, er jeg sikker på at andre nok skal blive glade for den. Så læs den hvis du godt kan lide intriger, kærlighed og drama med et drys af nordisk mytologi.
2/5 stjerner
Titel: Íssóls fortælling
Forfatter: Sidsel Katrine Slej
Serie: Asgårds døtre #2
Sprog: dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2021
ISBN: 9788758836249
Sideantal: 368
Ingen kommentarer:
Send en kommentar