Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 1. november 2021

Oktober 2021


[Dødens spil er et anmeldereksemplar fra Straarup & Co]

Oktober var igen en travl måned, hvor jeg havde mange jern i ilden. Jeg var både på uddannelse, fik afsluttet et par aktiviteter for vinteren samt holdt readathon og kreativ efterårsferie på biblioteket. 
Derudover var jeg til et rigtig hyggeligt bogbloggerevent hos Straarup & Co. med escape room, booktalk og masser af snak og hygge.
Jeg deltog også i Tome Topple Readathon, og hvordan det gik, kan du læse på onsdag.
Jeg sluttede måneden af med en forlænget weekend, hvor jeg besøgte mine forældre, og hvor vi fejrede mine forældres fødselsdag med en stor og hyggelig fest.
_________

I oktober læste jeg 20 bøger. 5 af dem var lydbøger. Det blev i alt til 4.367 sider. Det blev til en del korte bøger, men jeg fik da også sneget nogle lidt længere ind.

Den korteste "bog" var Three 38 sider, mens den længste var Pandaemonium på 779 sider.

Det blev også til nogle gode læseoplevelser heriblandt PandaemoniumDet bliver et langt livMiddlegameKadavermarch samt Dødens spil.

Desværre læste jeg en del bøger, som ikke lige var noget for mig. Det var rigtig træls, men det er hvad der sker en gang imellem. 
_________

Jeg deltager for første gang i NaNoWriMo i november, så det er jeg meget spændt på, hvordan kommer til at gå. 
Jeg kommer desværre ikke til Bogforum i år, da jeg skal arbejde, så jeg håber ikke at min FOMO bliver alt for slem. Jeg håber derimod, at jeg får læst nogle dejlige bøger i løbet af måneden.


Læste bøger:
Anders Klostergaard Petersen: Gaven (Tænkepauser #44) 
Jay Kristoff: Three
Sidsel Katrine Slej: Íssóls fortælling (Asgårds døtre #2) (lydbog) 
Benni Bødker: Du er smittet (Zombie World #1) 
Benni Bødker: Du er jaget (Zombie World #2) 
Benni Bødker: Du er død (Zombie World #3) 
Benni Bødker: Du rådner op (Zombie World #4) 
Shirley Jackson: The Haunting of Hill House (lydbog) 
A. Silvestri: Pandaemonium 
Jeff Lemire: The Digital Mage (Ascender #3) 
Anne Elvedal: Dødens spil (Dødens spill #1) (anmeldereksemplar) 
Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene
Takashi Hiraide: Kattegæsten 
StineStregen: Det bliver et langt liv 
Christer Bøgh Andersen: Sangen, vi ikke kendte 
Seanan McGuire: Middlegame (Middlegame #1) 
Dennis Jürgensen: Kadavermarch (lydbog)
Dennis Jürgensen: Kadaverjagt (lydbog) 
Bente Klarlund Pedersen: Yngre med årene 
Paul Cleave: Offer (Cleaner #2) (lydbog) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar