Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 17. september 2020

Elantris af Brandon Sanderson

"The capital of Arelon, the home to people transformed into magic-using demigods by the Shaod. But then the magic failed, Elantris started to rot, and its inhabitants turned into powerless wrecks.
And in the new capital, Kae, close enough to Elantris for everyone to be reminded of what they have lost, a princess arrives. Sarene is to be married to unite Teod and Arelon against the religious imperialists of Fjordell. But she is told that Raoden, her husband to be, is dead.
Determined to carry on the fight for Teod and Arelon's freedom, Sarene clashes with the high priest Hrathen. If Hrathen can persuade the populace to convert, Fjordell will reign supreme.
But there are secrets in Elantris, the dead and the ruined may yet have a role to play in this new world. Magic lives."
 


Elantris er den første af Brandon Sanderson fantasyromaner henvendt et voksent publikum, som jeg har læst. Det er samtidig også hans debut, og der var ting, som jeg godt kunne lide og ting som jeg var mindre glad for. 

Elantris var en stor skinnede metropol, der var befolket af mennesker, som var blevet udvalgt af the Shaod. The Shaod gav de udvalgte mennesker mulighed for at anvende magi, og de blev nærmeste betragtet som guder. Men en ulykke indtraf, der gjorde at magien forsvandt og alle de udvalgte mennesker blev forvandlet til nogle udøde væsner. Elantris begyndte derefter at forfalde og blev gjort til et fængsel for dem, der stadig blev udvalgt af the Shaod. En af hovedpersonerne kronpris Raoden bliver ramt af the Shaod og bliver derfor sendt til Elantris. Kort efter ankommer prinsesse Sarene, som skulle have været Raodens hustru. Hun er nu alene i et fremmed land, hvor hun skal navigere det politiske og adelige selskab og være på vagt over for ypperstepræsten Hrathen, som har skumle planer for kongeriget. 

Jeg kan rigtig godt lide præmissen for Elantris, som jeg fandt meget unik. Ideen bag romanen var spændende, og den var helt klart med til at holde min interesse fanget. 
Hovedpersonerne er Raoden, Sarene og Hrathen, og synsvinklen skifter imellem de tre igennem hele romanen. Jeg kan rigtig godt lide Sarene, som er en meget interessant karakter. Hun er ikke bange for at sige sin mening, og hun er bare generelt badass. Raoden var jeg ikke så glad for i starten, han er lidt for mystisk og undvigende for min smag, men jeg blev mere glad for ham, jo længere vi kommer hen i romanen. Hrathen overraskede mig et par gange undervejs, hvilket var fedt.

Tempoet i bogen er det der irriterede mig mest. Det tog mig over 100 sider at blive fanget af historien, og jeg var faktisk ved at give op på et tidspunkt, fordi det gik så langsomt. Der er så meget information om verden, dens historie, de forskelige religioner, politik samt karakternes liv og motiver at det blev alt for meget. Det blev ren informationsoverload. Det skal siges, at da informationerne endelig var på plads og historien kunne begynde at udspille sig for alvor blev jeg mere og mere fanget. Jeg elsker en veludviklet univers, men der skal være en balance mellem tingene. Det tog bare alt for lang tid at komme til det punkt, og det trak altså min læseoplevelse en del ned. 
Der er også rigtig meget fokus på politik og religion, og selvom det til tider var spændende, savnede jeg ligeledes lidt mere vekslen mellem scenerne med magi og handling/action og scenerne med politik og religion. De første to ting var helt klart underrepræsenteret efter min mening, samt magisystemet virkede ikke særlig udviklet og vi fik først rigtig set det udfoldet til sidst i historien. 

Når nu dette er sagt, er jeg glad for at have læst Elantris. Den er bestemt ikke perfekt, da forfatteren har villet for mange ting på én gang, men jeg var underholdt en god del af vejen trods alt. Jeg vil helt klart genlæse Elantris på et tidspunkt (eventuelt når/hvis der kommer en 2'er), for det kan være at min læseoplevelse vil ændre sig, nu da jeg ved, hvad jeg går ind til. 
Er man Sanderson fan synes jeg helt klart, at man skal give Elantris et skud.


3/5 stjerner

Titel: Elantris
Forfatter: Brandon Sanderson
Serie: Elantris #1
Sprog: engelsk
Forlag: Gollancz
Udgivet: 11. august 2011 (denne udgave) // oprindelig udgivet 1. maj 2005
ISBN: 9780575097445
Sideantal: 615

Ingen kommentarer:

Send en kommentar