Seven years ago the Atargatis set off on a voyage to the Mariana Trench to film a mockumentary bringing to life ancient sea creatures of legend. It was lost at sea with all hands. Some have called it a hoax; others have called it a tragedy.
Now a new crew has been assembled. But this time they're not out to entertain. Some seek to validate their life's work. Some seek the greatest hunt of all. Some seek the truth. But for the ambitious young scientist Victoria Stewart this is a voyage to uncover the fate of the sister she lost.
Whatever the truth may be, it will only be found below the waves. But the secrets of the deep come with a price."
Hvis du har læst med et stykke tid, har du formodentlig stødt på min kærlighed til Seanan McGuire. Jeg elsker simpelthen hendes bøger, og flere af hendes bøger er da også blandt mine yndlings. Under pseudonymet Mira Grant skriver hun en blanding af horror og science fiction romaner. Into the Drowning Deep er en sådan historier.
Skibet Atargatis blev for syv år siden sendt ud på åbne hav. Skibet var pakket med forskere og tv-folk, der ville bevise at havfruer findes. Og noget fandt de da også, men ingen på skibet overlevede og kunne fortælle deres historie. Nu er et nyt skib på vej ud til hvor folkene fra Atargatis forsvandt. Dette skib er ligeledes pakket med forskere og tv-folk, men denne gang har de også vagter og trænende jægere med, og ligesom det første skib, er de opsatte på at finde beviser på havfruers eksistens. Desværre er det ikke H.C. Andersens Lille Havfrue de møder midt ude på det dybe, mørke hav, men derimod noget meget mere farligt og dødbringende.
Jeg er som sagt helt vild med denne roman. Jeg har læst den fire gange siden, jeg købte den tilbage i 2017. Den har det, som jeg elsker ved en god horror roman og ved en god science fiction roman. Den har en intens atmosfære, hvor horroren opbygges langsomt indtil den eksploderer. Du ved, der vil ske et eller andet, du ved bare ikke hvad. Den har også nogle virkelig blodige mord, så den er bestemt ikke for sarte sjæle.
Videnskaben bag havfruerne bliver der også brugt tid på, og det fandt jeg virkelig fascinerende. Man kom lige det stykke dybere ned under huden på dem, og det hele var godt beskrevet samtidig med at de fik lov til at beholde noget af deres mystisk.
Karakterne var også virkelig interessante, og deres forskellige indbyrdes relationer er spændende at følge. Mira Grant har skabt et bredt spektrum og selvom vi følger en del af dem i løbet af historien (nogle mere end andre), var der aldrig et sted, hvor jeg begyndte at kede mig eller miste interessen. Jeg var især vild med Tory, Olivia, Jillian, Luis, Wilson søstrene samt Jacques og Michi Abney.
Into the Drowning Deep er utrolig velskrevet med et gribende plot og interessante karakterer. Den er både tankevækkende, skræmmende og stemningsfuld. Jeg håber så meget at der kommer en 2'er, og det meget gerne snart. Jeg vil gerne tilbage til dybet og mine morderiske havfruer. Into the Drowning Deep får min varmeste anbefaling.
5/5 stjerner
Titel: Into the Drowning Deep
Forfatter: Mira Grant
Serie: Rolling in the Deep #1
Sprog: engelsk
Forlag: Little, Brown Book Group
Udgivet: 13. november 2017
ISBN: 9780356508108
Sideantal: 484
Ingen kommentarer:
Send en kommentar