We had cured cancer. We had beaten the common cold. But in doing so we unleashed something horrifying and unstoppable. The infection spread leaving those afflicted with a single uncontrollable impulse: FEED.
Now, twenty years after the Rising, a team of scrappy underdog reporters relentlessly pursue the facts while competing against the brother-and-sister blog superstars, the Masons.
Surrounded by the infected, and facing more insidious forces working in the shadows, they must hit the presidential campaign trail and uncover dangerous truths. Or die trying."
Jeg havde længe regnet med at Blackout var den sidste bog i Newsflesh serien, så jeg blev både glædelig overrasket og en lille smule bekymret, da jeg fandt ud af, at der ville komme en fjerde bog, nemlig Feedback. Da jeg stadig troede, at det var en trilogi, var det én af mine yndlingstrilogier. Jeg knuselsker den simpelthen, så jeg var lidt nervøs, da jeg fandt ud af at kom en ekstra bog. Men det skulle jeg slet ikke have været, for jeg elsker nemlig også Feedback lige præcis som den er, og jeg var bare utrolig glad for at være tilbage i universet.
Feedback foregår tidsmæssigt sideløbende med Feed, og selvom der står at den kan læses selvstændig, vil jeg anbefale at, hvis du ikke allerede har læst de andre bøger, læse Feed først. Noget af handlingen i Feed bliver nemlig afsløret i Feedback, så gør dig selv den tjeneste at undgå disse spoilers. Plus vi møder også nogle gamle kendinge, og det er virkelig fedt.
Der er nogle handlingsmæssige lighedspunkter mellem Feed og Feedback, som jeg kan se at nogle andre læsere har kritiseret, men for mig gjorde det ikke noget.
For lige at genopfriske universet, så befinder vi os i en zombieapokalyptisk verden, hvor zombier går frit rundt og menneskene forsøger at leve med det og det faktum at når de dør vil de selv ende som zombier. En del af verden er blevet genopbygget og fornyet/udviklet efter at zombierne begyndte at vandre på jorden.
Vi følger denne gang et nyt hold af journalistbloggere, nemlig Aislinn (Ash), Ben, Audrey og Mat. De får ligesom George og Shaun Mason fra Feed mulighed for at følge en præsidentkandidat, nemlig guvernør Susan Kilburn.
Historien bliver fortalt fra Ashs synspunkt. Hun er en Irwin - det vil sige at hun godt kan lide at prikke til zombier med en pind. Jeg var simpelthen vild med hende som fortæller. Hun er sjov, loyal, fræk og en kende frygtløs. Hun sætter i hvert fald sig selv i nogle farlige situationer flere gange (eller hele tiden hvis man spørger Audrey). Jeg kan også rigtig godt lide den lille gruppe sammenhold og indbyrdes relationer. De er bare så perfekte sammen og det føles virkelig troværdigt, når de agere med hinanden. Vi kommer også bag om bag facaden og får en dybere forståelse for, hvad det vil sige at være en Irwin. At det i bund og grund er et show, hvor Irwins skal have en eller anden gimmick, for at folk vil følge dem. Det er åbenbart ikke altid nok bare at gå ud og prikke zombier. Næh nej, der skal noget mere fare og spænding til.
Fare og spænding er der meget af i Feedback. Der er også smæk på uhyggen (det er jo en zombiebog), men der er også tid til de lidt mere stille scener. Jeg kunne rigtig godt lide denne balancegang og det fungerer rigtig godt.
Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Mira Grant (aka Seanan McGuire) er en af mine yndlingsforfattere, og hun har endnu en gang skrevet en virkelig forrygende og medrivende historie. Jeg er glad for at hun ikke var færdig med universet, og jeg håber på at vi en dag vil få mere.
Har du allerede læst de andre bøger i serien, vil jeg anbefale, at du også tjekker Feedback ud. Har du til gengæld endnu ikke læst serien, kan jeg kun anbefale dig at komme i gang med det samme.
5/5 stjerner
Titel: Feedback
Forfatter: Mira Grant
Serie: Newsflesh #4
Sprog: engelsk
Forlag: Orbit
Udgivet: 30. maj 2017 (denne udgave) / oprindelig udgivet 4. oktober 2016
ISBN: 9788758821351
Sideantal: 525
Ingen kommentarer:
Send en kommentar