Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 22. oktober 2021

Darkdawn af Jay Kristoff

"Mia Corvere, gladiatii, escaped slave, and infamous assassin, is on the run. Pursued by Blades of the Red Church and soldiers of the Luminatii legion, she may never escape the City of Bridges and Bones alive. Her mentor Mercurio is now in the clutches of her enemies. Her own family wishes her dead. And her nemesis, Consul Julius Scaeva, stands but a breath from total dominance over the Republic.

But beneath the city, a dark secret awaits. Together with her lover Ashlinn, brother Jonnen, and a mysterious benefactor returned from beyond the veil of death, she must undertake a perilous journey across the Republic, seeking the final answer to the riddle of her life. Truedark approaches. Night is falling on the Republic for perhaps the final time.

Can Mia survive in a world where even daylight must die?"


NevernightGodsgrave

Mia tror at hun endelige har fået hævnet sin familie ved at dræbe Grand Cardinal Duomo og Julius Scaeva og blive genforenet med lillebroren Jonnen. Men tingene er ikke helt som de ser ud. Duomo er godt nok stendød, men det er en anden snak, når det kommer Scaeva. Jonnen er heller ikke særlig vild med at blive bortført af en fremmed kvinde, som han lige har set myrde en mand, som han troede var hans far. 
Nye og gamle fjender lægger planer om at bringe Mia ned med nakken én gang for alle, men gamle og nye allierede forsøger at hjælpe hende så godt de kan. Men når man både har republikkanens mægtigste mand, blodtørstige snigmordere og guder imod sig, er det måske en kamp, der er tabt på forhånd?

Darkdawn er tredje og sidste bog om Mia Corvere, og mine forventninger var skyhøje, da jeg læste romanen første gang. Jeg har nu læst den to gange (indtil videre), og jeg er stadig hooked. Det en virkelig veludført og velfortjent afslutning. 

Hvor Nevernight fokuserede på Mias oplæring som snigmorder, og Godsgrave var centeret om hendes tid som gladiator, er Darkdawn af en lidt anden størrelse. Den stikker for det første i lidt flere retninger, da Mia skal en hel del igennem og besøge flere steder/mennesker (som jeg ikke vil nævne her på grund af spoilers). Så hvor handlingen i den første og anden roman var mere koncentreret om de samme steder, kommer vi i denne på rundtur i en stor del af republikkanen. Jeg synes det virkede rigtig godt, da Mia virker mere løsrevet fra de ting, som har holdt hendes sammen (heriblandt hendes besættelse af at få hævn), og fordi hun nu er jaget vildt af hendes mange fjender, og det giver derfor ikke mening at opholde sig et sted. 
Fortællervinklen skifter også lidt mere væk fra Mia end i de to første bøger, da vi følger Mercurio en hel del, samt nogle af de andre bikarakterer. Det virkede rigtig godt, da man som læser fik indblik i nogle ting, som man ellers ikke ville have vidst noget om, hvis man kun havde fulgt Mia.

Mia er en af mine absolutte yndlingskarakterer fra den fiktive verden. Hun er en badass kvinde, der har været grueligt meget igennem, og der er meget gode grunde for, at hun er som hun er. Hun er stålsat, når hun har sat sig et mål, hun kæmper og bløder for sin familie og venner, hun er herlig sarkastisk og giver ikke en fuck for andres meninger om hende. Jeg elsker at følge hende i hendes kampe, både de fysiske, men også de mentale op- og nedture. Hun er bestemt ikke fejlfri, men forsøger at gøre sit bedste. Hun er skarp som en kniv, men har også et blødt punkt eller to. Kort sagt er hun en af de største grunde til at jeg elsker denne serie.

Næst efter Mia er Mister Kindly, Mercurio og Eclipse mine favoritter. De er interessante på hver deres måde og de er simpelthen en fryd at følge.
Af nye karakterer blev jeg ret vild med kaptajn Cloud Corleone. Han ville jeg gerne have haft mere af. Vi møder også Mias lillebror Jonnen, som får en ret stor rolle i løbet af romanen. Jeg var ikke så vild med Mia og Jonnens forhold i starten, men det voksede på mig, og jeg endte med at holde af Jonnen.
Jeg ved at der er flere, der slet ikke kan snuppe Ash. Jeg blev lidt ambivalent efter at have læst Darkdawn. Der er visse ting, som jeg godt kunne lide ved hende, men hun var så jaloux, at det begyndte at blive virkelig irriterende, og hun håndterede det ikke særlig godt. Det blev til tider for meget for mig. Når det nu er sagt kan jeg stadig godt lide Ash og Mias forhold.

Darkdawn er en spændende og velskrevet roman, hvor handlingen tog nogle drejninger undervejs, som jeg var vild med. Jeg var følelsesmæssigt investeret hele vejen igennem. Det var virkelig en roman, der trak i flere af mine hjertestrenge. Jeg er lidt trist over, at der ikke kommer flere historier om Mia, men heldigvis kan jeg jo altid genlæse trilogien igen. 


5/5 stjerner

Titel: Darkdawn
Forfatter: Jay Kristoff 
Serie: The Nevernight Chronicle #3
Sprog: engelsk
Forlag: HarperVoyager
Udgivet: 5. september 2019
ISBN: 9781785174612
Sideantal: 478

Ingen kommentarer:

Send en kommentar