Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 18. marts 2022

Den sorte brud af Anne Elvedal

"Da Helene var lille, advarede hendes biologiske mor hende om aldrig at bruge sine psykiske evner til at kommunikere med de døde, for så ville noget forfærdeligt ske. Alligevel ser den nu 15-årige pige sig nødsaget til at trodse advarslen, og hun kastes ind i et farligt spil styret af mørke kræfter."


[Anmeldereksemplar fra Straarup & Co]

Dødens spil

Den sorte brud er anden del i trilogien Dødens spil. Den er ikke en direkte efterfølger til den første bog, som også hedder Dødens spil, men derimod en prequel eller forhistorie.

Helene bor sammen med broren Per Cato hos en plejefamilie, der består af Sissel, Ole og deres datter May-Liss. En dag forsvinder May-Liss sporløst, og det vender op og ned på den lille familie. Helene har særlig psykisk evner, der gør at hun kan kommunikere med de døde, men hun er blevet advaret imod at bruge dem, da det kan have fatale konsekvenser. Men for at finde May-Liss bliver hun nødt til at ignorere advarslerne.

Dødens spil var en god bog, men jeg var faktisk endnu mere godt underholdt af Den sorte brud. Der er skruet både op for både spændingen og gyset, og det var især gyset og uhyggen jeg manglede i den første bog. Så jeg var rigtig glad for at, der var mere gys med i denne bog. Det okkulte måtte godt have fyldt lidt mere end det gjorde, for det var noget af jeg fandt spændende.

Jeg kunne rigtig godt lide alle de røde tråde, der var til den første bog. Jeg tænker at man sagtens kan læse Den sorte brud uden at have læst Dødens spil først, men hvis man have mere ud af sin læseoplevelse, vil jeg anbefale at man læser den i rækkefølge.

Jeg er meget spændt på i hvilken retning forfatteren vælger at tage trilogien med den sidste bog. Men det er i hvert fald sikkert at jeg skal læse den, når den engang udkommer.

Er du vild med paranormale YA romaner, der tager fat i emner som ensomhed, død, sorg og venskab, er Dødens spil lige noget for dig. 

 
4/5 stjerner

Titel: Den sorte brud // Originaltitel: Den sorte bruden
Forfatter: Anna Elvedal
Serie: Dødens spil #2
Originalsprog: norsk // læst på dansk
Forlag: Straarup & Co
Udgivet: 4. november 2021 (denne udgave) // oprindelig udgivet 22. marts 2021
ISBN: 9788775494439
Sideantal: 384

Ingen kommentarer:

Send en kommentar