Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 25. marts 2022

En episk fortælling om kujoner og kæmpeorme af Kim Ace Nielsen

"Rasmus og Xander er vendt tilbage til deres normale liv i Sønderdal, og de prøver at lægge eventyret i Erytnevia bag sig. Men nogen - eller noget - sender kryptiske beskeder til dem. Mon eneboeren Atamai har brug for deres hjælp? Drengene beslutter sig for at rejse tilbage, men i den anden verden møder de helt nye farer og monstre, som er mere skrækindjagende, end de troede var muligt."



En episk fortælling om kujoner og kæmpeorme er anden bog i trilogien Geminiforbandelsen.
Rasmus og Xander er tilbage i Sønderdal efter oplevelserne i Erytnevia, og de tror at de har lagt eventyrene bag dem. Men igen begynder der at ske mærkelige ting omkring drengene, da en eller anden sender dem krypterede beskeder. De tager derfor tilbage til Atamai for at få svar. De skal hjælpe ham med at skaffe profetien, men før at de kan gøre det, må de lære at bruge magi.

Hvor er jeg glad for at En episk fortælling om kujoner og kæmpeorme indeholder læringsmontager, hvor de to drenge lærer at styre deres magi. Det var noget af det, som jeg savnede allermest i den første bog, så jeg er så glad for at det får god plads i denne.
For alt er endnu ikke godt i Erytnevia, så der bliver i den grad brug for drengenes gåpåmod, snilde og magiske kræfter.

Bogen er velfortalt og lige så fuld af action, spænding og humor, som den foregående. Det er en rigtig underholdende bog, som nemt vil fastholde dens læsere. Det er en rigtig god fantasyserie for børn, som jeg varmt kan anbefale.


4/5 stjerner

Titel: En episk fortælling om kujoner og kæmpeorme
Forfatter: Kim Ace Nielsen
Serie: Geminiforbandelsen #2
Sprog: dansk
Forlag: Carlsen
Udgivet: 19. oktober 2021
ISBN: 9788711999875
Sideantal: 382

Ingen kommentarer:

Send en kommentar