Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 21. marts 2022

Klub Død af Charlaine Harris

 "Sookie har et problem. Hendes vampyrkæreste, Bill, har været fraværende og uopmærksom på det seneste. Pludselig meddeler han, at han skal på forretningsrejse, men der ligger tydeligvis mere bag. Da en varulv forsøger at kidnappe Sookie, fortæller Bills leder, Eric, at Bill er blevet kidnappet. Han beder Sookie om hjælp til at finde Bill, og naturligvis træder hun til med det samme. Men da Sookie finder ud af, hvorfor Bill er blevet kidnappet, er han i knap så høj kurs hos hende..."



Sookie har efterhånden været kæreste med Bill i et stykke tid, og de har fået opbygget en rutine. Det betyder både regelmæssig sex og andre ting, som udgør et forhold. Problemet er blot at Bill har været fraværende den seneste tid, og da han pludselig udmelder, at han skal på en forretningsrejse bliver Sookie en kende mistænksom. Da Sookie så bliver forsøgt kidnappet, og da hun får at vide at Bill er forsvunden, bliver hun nødt til at tage sagen i egen hånd.

Sookie er som altid et herligt bekendtskab. Hun er underholdende og humoristisk, og jeg elsker alle hendes små bemærkninger. Hun er også meget handlekraftig, og jeg kunne godt lide, at hun var blev lidt mistænksom overfor Bill. Han er bestemt ikke min favorit i denne bog, og det er helt og holden fordi han voldtager Sookie, og forventer at de stadig skal være kærester. Og så snakker vi ikke om at han tidligere har ignoreret hendes behov utallige gange. Jeg ved godt, at han er en vampyr, men derfor behøver han ikke at være en røv, og især ikke overfor Sookie. (Bogen havde fået 4 stjerner, hvis ikke Bill havde været sådan en klaphat).

Vi kommer lige endnu et spadestik dybere ned i universet overnaturlige verden. Jeg kan virkelig godt lide den måde, hvorpå forfatteren gør læserene klogere på. Det virker både realistisk og troværdigt. 
Bogen er fuld med mysterier, mord og romance, men det kammer aldrig over og bliver for meget. Forfatteren formår at holde en god balance.

Jeg fløj igennem Klub Død og var rigtig godt underholdt det meste af vejen.


3/5 stjerner

Titel: Klub Død // Originaltitel: Club Dead
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #3
Originalsprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof 
Udgivet: 8. april 2010 (denne udgave) // oprindelig udgivet 29. april 2003
ISBN: 9788711426289
Sideantal: 282

Ingen kommentarer:

Send en kommentar