Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 22. april 2022

Jeg er Saga af Silja Okking

"Det ene øjeblik spiller Saga rollespil i skoven med sine venner – det næste står hun ansigt til ansigt med en ægte ork. Og dens våben er ikke lavet af gummi!

Jeg er Saga er historien om usikre, generte Saga, som er bedstevenner med Magnus, der – ligesom hende – elsker fantasy og rollespil. Sammen kan vennerne forsvinde ind i en verden fuld af elvere og dværge og glemme alt om skilsmisse-forældre og drillende klassekammerater. Men under et slag i efterårsferiens store rollespilsstævne ude ved bautastenene bliver Saga slået omkuld og vågner ganske vist op ved bautastenene igen … men som virkelig elver. Og med en kæmpe ork løbende direkte imod sig!

Saga vikles nu ind i et sandt drama, for under hendes rejse i landet Assuldúr møder hun både venner og fjender. Saga må se i øjnene, at hun spiller en større rolle i et reelt magtspil på liv og død. Og før hun kan finde hjem, må hun hjælpe sin nye ven, Manto, og samtidig selv turde at bede om hjælp for at finde ud af, hvem hun selv er og står for."


Denne anmeldelse indeholder nogle spoilers, så videre læsning er på eget ansvar!

Saga er en genert pige, som elsker fantasy og rollespil. En passion hun deler med bedstevennen Magnus. Under et rollespilsstævne, hvor Saga er elver og Magnus er dværg, bliver Saga slået bevidstløs. Hun vågner op i et fremmed land, Assuldúr, hvor hun opdager, at hun er blevet en rigtig elver. Her møder hun Manto, som er menneske, og bliver hendes nye ven. Sammen vil de forsøge at stoppe en invaderende ork hær, men det kræver allierede.

Jeg er Saga startede spændende ud. Jeg kunne rigtig godt lide beskrivelserne af hendes hjemmeliv med faren. Det er tydeligt at mærke, at det er et skilsmissehjem, og at Saga savner en bedre relation med faren.
Saga og Magnus' venskab var også en fryd at læse om. Det var fedt at se dem nørde sammen. Jeg synes ikke helt at Saga og Mantos venskab kom op på de samme højder, selvom jeg også rigtig godt kan lide Manto. 
Assuldúr virker også som et spændende sted, som jeg godt kunne have tænkt blev udforsket lidt mere i løbet af historien.

Jeg er Saga endte med at blive en ok læseoplevelse for mig, og det gjorde den, fordi jeg undervejs begyndte at tabe interessen undervejs på grund af nogle ting, som jeg ikke synes hængte sammen eller som ikke virkede for mig.

Jeg blev hurtigt en kende træt af Sagas indre monologer. De bremsede flere steder op for handlingen og egentlig dialog med de andre karakterer, hvilket var en skam. Der var også en del gentagelser, som der bestemt ikke var behov for.
Jeg synes, det er lidt mærkeligt så hurtigt Saga finder sig til rette med at være elver. Hun føler også en stor tilknytning til de andre elver uden overhovedet at kende dem. Det virker underligt, når vi jo ved at hun er menneske inderst inde. Og så må jeg blot også konstanterer at Manto er et supermennesker, for han healer åbenbart lynhurtigt flere alvorlig skader.

På et tidspunkt i deres rejse bliver Saga og Manto overfaldet og kidnappet. De vågner op i troldkvinden Rusas borg. Her er Saga i starten mistroisk overfor Rusa og mener at Rusa stod bag kidnapningen, mens Manto ikke er det mindste mistorisk. Rusa giver Saga en rundvisning og straks forsvinder alle mistanker, og de er nu de bedste venner. Nu er det så Mantos tur til at være mistroisk. Manto forsvinder en aften, og Saga får at vide, at han er bare rejst uden hende. Det tror hun bare på (selvom han er hendes nye bedsteven). Og da de mødes igen senere har de et skænderi, fordi Saga ikke tror på Mantos historie om at de slog ham ud, og smed ham ud i skoven. Jeg brød mig virkelig ikke om denne plottråd, og jeg kunne også snildt have undværet Rusa, for hun var da virkelig træls.

Slutningen var en stor skuffelse for mig. Jeg bryder mig ikke særlig meget om tropen "det hele var bare en drøm", og det er netop sådan bogen slutter. Det var så irriterende, mest fordi det kom ud af den blå luft, og fordi der aldrig kom en rigtig afslutning på alle 

Selvom Jeg er Saga ikke var en bog for mig, vil det være en fin bog for børn, der er interesseret i at læse fantasy.


2/5 stjerner

Titel: Jeg er Saga
Forfatter: Silja Okking
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: oktober 2021
ISBN: 9788740069976
Sideantal: 221

Ingen kommentarer:

Send en kommentar