Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

onsdag den 6. april 2022

Nye bøger #81 - tilføjelser i marts


[Indeholder anmeldereksemplar]

Endnu en måned er gået, og det er derfor på tide at lave en status over de bøger, som jeg fik købt i løbet af marts. Det blev til 15 bøger, som er 12 mere end sidste måned.


Fra Straarup & Co. har jeg modtaget Eva Munks nyeste bog, som er Genlyd. Jeg har allerede læst den, og den er en rigtig god bog til tweens. Min anmeldelse kan læses her.


Jeg har længe været fan af V. E. Schwab, og selvom jeg endnu ikke har læst alle hendes bøger, ejer jeg de fleste af dem. Den nyeste tilføjelse er Gallant, som skulle være en standalone, så vidt jeg har forstået.


Jeg kan rigtig godt lide fortællinger og sagn om monstre og sære væsner, så da jeg så Monstrous Tales anbefalet af en booktuber, var jeg simpelthen nødt til at købe den. Den indeholder 21 fortællinger fra rundt omkring i verden, og jeg er sikker på at den vil egne sig godt til et readathon.


Jeg ejer godt nok allerede en samlet udgave af Ringenes Herre på dansk (på engelsk ejer jeg op til flere forskellige udgaver), men da jeg blev gjort opmærksom på disse tre bøger, blev jeg simpelthen nødt til at købe dem. Den er desuden illustreret af Dronningen, og jeg tror også at den er blev genoversat (men det er jeg ikke 100% sikker på).


Jeg læste From Blood and Ash af Jennifer L. Armentrout tilbage i februar, og jeg blev enig med mig selv, at jeg meget gerne ville eje serien, så derfor har jeg købt de tre første i paperback - From Blood and Ash, A Kingdom of Flesh and Fire samt The Crown of Gilded Bones.


Selvom jeg endnu ikke har læst noget af Katee Robert, har jeg åbenbart besluttet mig for at købe endnu tre af hendes bøger - Electric Idol, Desperate Measures samt Learn My Lesson. Jeg krydser fingre for at de lever op til mine forventninger :)


I marts besøger jeg Buens Bogcafé i Aalborg, og jeg forlod selvfølgelig ikke stedet uden et par bøger.
Jeg kom hjem med Red, White & Royal Blue af Casey McQuiston, Sawkill Girls af Claire Legrand samt Tipping the Velvet af Sarah Waters.

Jeg glæder mig til at læse dem alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar