[Indeholder anmeldereksemplar]
Efter det store bookhaul i august/september er oktober et lille en af slagsen, men det gør bestemt ikke noget, for Bogforum venter lige om hjørnet, og jeg regner med at få slæbt et par bøger med derfra ;)
I alt blev det til 6 bøger, hvoraf 1 var et anmeldereksemplar.
Falco har været så søde at sende mig Papirmenageriet af Ken Liu, som er en lille novellesamling på 92 sider. Det er science fiction noveller, som jeg glæder mig at læse.
Jeg glæder mig så meget til at læse Melanie C's biograf Who I Am, som udkom tilbage i september. Den handler om hendes liv og opvækst, og selvfølgelig om hendes tid i Spice Girls. Girl Power 4ever!
For første gang i lang tid har jeg købt en digtsamling, men jeg må simpelthen prøve kræfter med Lana Del Reys digte i Violet Bent Backwards Over the Grass.
(Jeg har dog allerede bestilt en anden digtsamling, som jeg satser på at modtage i november).
Jeg har glædet mig så meget til at modtage Illumicrates special edition box set af de tre første bøger i The Locked Tomb af Tamsyn Muir. Bøgerne er Gideon the Ninth, Harrow the Ninth og Nona the Ninth. Designet er gennemført og bøger er så smukke. Jeg glæder mig så meget til at udstille dem på reolen, og ikke mindst læse Harrow og Nona, som jeg endnu har til gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar