Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 27. april 2017

Det bortførte bogstav af Teddy Vork

"Det forsvundne bogstavs lænestol var væltet. En glasvase lå knust på gulvet. Nogen havde trampet på de orange tulipaner, der var faldet ud. En blæktåre trillede ned ad Bs to buer.
'Der er nogen, som har taget hende,' sagde S.
'Vi må finde hende. Ellers er der ingen, der kan bruge ordene med hende,' sagde A. Hun vippede frem og tilbage på sine to ben."


I Alfabetstrup, hvor alle bogstaverne fra alfabetet bor, er der sket det frygtlige at et af bogstaverne er forsvundet, bortført med magt. Nu kan man ikke længere bruge de ord, hvor det bortførte bogstav optræder og det giver selvsagt nogle problemer. Derfor drager to bogstaver S og G ud for at finder det forsvundne bogstav, så orden kan blive genoprettet. S og G's søgen bringer dem vidt omkring. De rejser blandt andet igennem Fnuller-ørkenen, hvor det store viskelæder bare venter på noget den kan viske ud. De kommer også til Futhark-skoven, hvor de krigeriske runer er blevet forvist til fordi de ikke længere er i brug. Til sidst finder S og G dog ud af hvad der er sket med deres ven.

Det bortførte bogstav henvender sig til de yngste og er velegnet til højtlæsning, men ældre børn kan sagtnes læse den selv. Derudover har den en indbygget bogstavsleg, således at når de små får læst bogen op, kan de samtidig lære alfabetet. Hør en god historie og lær noget samtidig. Win-win.
Vork leger med ordene. Bogstaverne har deres egen personlig (selvfølelig er det S og G, der er mest fremtrædende), men de krigeriske runer kunne jeg også rigtig godt lide. De var meget sjove.
Bogen er desuden illustreret af Thomas Hjorthaab, og sammen med Vorks fortællestil giver det en rigtig sjov og farverig lille sag, der nok skal give nogle gode grin undervejs.
Vork er også rigtig god til at formidle en spændende og underholdene historie med venskab, sammenhold og også en smule fjendskab som de underliggerende temaer.

Jeg vil anbefale Det bortførte bogstav til familier der har små børn, der gerne vil høre en underholdende historie eller familier med lidt større børn, der gerne selv vil læse en god historie. De har en god læseoplevelse i vente.


4/5 stjerner

Det bortførte bogstav af Teddy Vork
Forlag: Calibat
Udgivet: 1. oktober 2016
ISBN: 9788793281318
44 sider

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar