Jeg har det ambitiøse mål at deltage i tre readathons i denne måned. Jeg er godt i gang med Tome Topple readthon (se min tbr her). Og så er jeg i den situation, at der er overlapninger imellem de tre readathons. Spring into Horror starter i dag d. 17 april og slutter d. 30 april. Tome Topple slutter først d. 20 april og Deweys readathon (som er det tredje readathon jeg vil deltage i) varer fra d. 29-30 april.
Så derfor afkorter jeg min Spring into Horror readathon lidt. Jeg starter d. 21 april og slutter igen d. 28 eller eventuelt d. 29 om morgenen.
Grunden til at jeg har valgt at deltage i dette readathon er, at det eneste krav er at man får læst en bog med horror eller horror elementer. Om det er en rendyrket horror roman eller i form af en krimi eller noget helt tredje er helt op til læseren selv. Og da jeg elsker horror er det da lige et readathon for mig.
Man kan læse mere, samt tilmelde sig her, skulle man være interesseret. Der er også et hashtag #SpringHorror som man kan benytte.
Jeg har samlet en lille stak med horror relaterede bøger og en enkelt graphic novel, men jeg håber også på at få læst noget fra min forårslæseliste.
Min (horror)tbr ser således ud:
- Kværnen af Martin Schjönning (187). En zombieroman, smukt illustreret af Tom Kristensen, og som jeg glæder mig til at læse.
- Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen (241). Jeg læste denne roman, da jeg var barn/teenager og på det seneste har jeg fået lyst til at læse den igen. Så vidt jeg husker var den et ganske godt gys.
- Doll Bones af Holly Black (247). Har hørt at den ikke skulle være så uhyggelig igen som den giver udtryk for, men det må jeg finde ud af.
- From Bad to Cursed (Bad Girls Don't Die #2) af Katie Alender (442). Jeg læste Bad Girls Donøt Die #1 sidste år og synes den var pænt skræmmende, så nu er det vist på tide at få læst den næste bog i serien.
- The Walking Dead vol 27 af Robert Kirkman (136). En graphic novel om hvordan en folk mennesker overlever i en verden befolket af zombier og onde mennesker.
- Who Goes There? af John W. Campbell Jr. (231). En novellesamling af science fiction noveller, hvor jeg ved at titelnovellen i hvert fald indeholder horrorelementer.
- The Stand af Stephen King (1325). Jeg tager denne med igen for, hvis jeg ikke når den under Tome Topple Readathon, satser jeg på at nå den i dette readathon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar