Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 3. april 2017

Tbr til Tome Topple Readathon


Jeg siger det her tit, men jeg elsker readathons. Og der kommer nogle ret interessant i april måned. Den første er Tome Topple Readathon, som går ud på at læse tomes eller murstensromaner (kært barn har mange navne). Tomes bliver defineret som bøger på 500+ sider, og da et af mine læsemål for i år netop er at læse flere murstensromaner er det her readathon jo perfekt for mig.

Det er tredje gang at Tome Topple Readathon sker, og jeg blev opmærksom på den gennem Little Book Owl. Det er et readathon der strækker sig over to uger og det begynder d. 7 april ved midnat og slutter d. 20 april kl. 23.59.
Dette readathon har også nogle læseudfordringer man kan vælge at lave, hvis man har lyst. De er som følgende:
  • Read more than 1 tome  (det enkelte værk skal være over 500 sider, så derfor tæller antologier, novellesamlinger og lignede ikke med)
  • Read a graphic novel (det må gerne være et bindup af flere bind)
  • Read a tome that is part of a series
  • Buddy read a tome
  • Read an adult novel
Jeg har udformet min tbr efter nogle af disse udfordringer, og så satser jeg stærkt på at jeg får læst mere end 1 murstensroman i løbet af de to uger. Min tbr ser derfor således ud:

  • A Court of Mist and Fury af Sarah J. Maas (626). Jeg læste ACOTAR sidste år og elskede den. Jeg har haft ACOMAF stående på min hylde i lidt under et år, simpelthen fordi jeg har så store forventninger til den, at jeg ikke tør læse den, fordi jeg er bange for at blive skuffet. Men den næste bog i serien, A Court of Wings and Ruin, udkommer lige om lidt, og jeg vil gerne være up to date inden det sker. Read a tome that is part of a series.
  • Habibi af Craig Thompson (675). Jeg læste Blankets sidste år, og vil gerne prøve kræfter med Thompsons fortælle- og tegnestil. Read a graphic novel.
  • Kimæren af Christian Reslow (560). Dansk horrorroman som jeg læste for nogle år siden og som jeg gerne vil læse igen, fordi jeg kun kan huske meget små brudstykker af handlingen. Read an adult novel.
  • The Stand af Stephen King (1325). Nok den mest ambitiøse bog jeg har på min tbr. Men hvis jeg ikke får den læst i de to uger under Tome Topple Readathon varer, trækker jeg den med over i det næste readathon jeg skal deltage i her i april, nemlig Spring into Horror Read-A-Thon. Read an adult novel.
  • Warbreaker af Brandon Sanderson (656) og/eller The Painted Man af Peter V. Brett (544). De her to bøger er ekstra bøger på min tbr.  De er til hvis jeg bliver færdig med de andre bøger (!) eller hvis jeg går i stå med en af de andre. Det er to bøger som jeg meget gerne vil læse, men som jeg endnu ikke har taget mig sammen til at få læst. Og hvis jeg ikke når dem i april satser jeg på at nå dem på et senere tidspunkt i år. Read an adult novel/Read a tome that is part of a series.

Jeg laver en opsummering på readathonet og hvad jeg fik læst, som jeg før har gjort, men om den bliver delt i to, således at jeg laver en midtvejs status og en afsluttende eller kun den afsluttende har jeg endnu ikke besluttet mig for. Det må tiden vise. Men jeg glæder mig til at komme i gang med at få læst nogle murstensromaner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar